Geggo smider ringen: -Vi er blevet snydt

torsdag d. 7. september 2017 kl: 10. 37 Af: Elo Christoffersen

Den forlovelsesring, som Cengiz købte til Geggo, viser sig ikke at være det værd, som han har betalt. Mai Manniche afviser beskyldningen.

Der er drama, når Familien fra Bryggen igen ruller over skærmen.

Geggo har smidt forlovelsesringen og har ikke haft den på i et stykke tid.

Forlovelsesringen blev købt hos Mai Manniches firma JEWLSCPH.

Parret er blevet snydt

Det viser sig, at ringen ikke helt har den værdi, som Cengiz har betalt:

– Kort efter jeg gav ringen til Geggo, fik jeg en besked fra en fyr på Facebook. Han havde købt en lignende ring. Han ville høre hvor jeg havde købt den og hvis jeg havde købt den samme sted som ham, så skulle jeg lige få den tjekket, fordi han var blevet snydt, fortæller Cengiz i aften i Familien fra Bryggen.



Og nu kører parret en sag mod Mai Manniches firma:

– Vi er i gang med at køre en sag mod Mai Manniche, som ejer JEWLSCPH, siger Geggo i aftenens afsnit.

Cengiz fortæller desuden, at han har allieret sig med en advokat, der tidligere har vundet en lignende sag mod smykkedesigneren.

Mai Manniche: -Vi har ikke snydt nogen

Mai Manniche er rystet over beskyldningen:

– Vi har aldrig snydt nogen, skriver Mai Manniche på sin blog.

– Cengiz Mads Salvarli købte før jul en specialdesignet forlovelsesring hvori er en stor brillant. Forinden var han blevet oplyst om brillantens kvalitet samt ringens pris og han havde også selv set billeder af diamanten og selv udvalgt den endelige. Samtidig var det vigtigt for dem og produktionsselskabet Metronome, at jeg deltog i programmet. Hvad jeg nødtvunget gjorde.

Se videoen: Her bliver Geggo og Cengiz gift

Mai Manniche fortæller, at butikken i marts blev opsøgt af Cengiz:

– Han forsøgte at afpresse mig til at betale ham 100.000 kroner for at han derved ville undlade at gå til pressen, plus han ville have pengene tilbage for den brugte ring.

– Han var utrolig aggressiv og anklagede os for at snyde ham, hvilket jeg selvfølgelig understregede, at vi ikke havde. Alt i forhold til ringen var fremlagt for ham ved købet, skriver Mai Manniche og fortsætter:

– Indtil dette fremmøde, havde de kun fortalt hvor glade de var for ringen, hvilket også var tydeligt på alle medier. Det er selvfølgelig strafbart at afpresse folk for penge og jeg afslog afpresningen.

– Vi tager sagen med Forbrugerklagenævntet og fastholder, at han forinden er blevet oplyst om ringen og brillanten. En brillant som har certifikat og hvor Cengiz på intet tidspunkt har stillet med et certifikat, som modbeviser det certifikat, der allerede foreligger.

Mai Manniche har over for Kendte.dk ikke yderligere kommentarer end hvad der står på bloggen.

TV3: -Mange følelser på spil

Hos MTG TV, der blandt andet står bag TV3, har de følgende kommentar til sagen:

– Vi forstår godt, at der er mange følelser på spil, selvfølgelig er der det. Den sag er en del af sæsonpremieren på Familien fra Bryggen i aften på TV3, og vi glæder os rigtigt meget til at komme i gang med endnu en forrygende sæson.

– Familien fra Bryggen følger altid med i, hvad der sker i familiens liv. Det har skabt et program, der lever i bedste velgående, og som masser af mennesker elsker at tilbringe torsdag aften med. Og i aften er vi stolte af at præsentere første afsnit i en 12. sæson, der bliver topunderholdende, sjov, underfundig på den der særlige Bryggen-måde og til tider også dramatisk, siger pressemedarbejder hos MTG TV, Jens Mogensen, til Kendte.dk.

Du kan se Familien fra Bryggen i aften klokken 20 på TV3.

Del din kommentar

Forsiden lige nu