George Clooneys far afslører detaljer om tvillingerne

torsdag d. 8. juni 2017 kl: 10. 46 Af: Ritzau Fokus
George Clooneys far afslører detaljer om tvillingerne
Hollywoodstjernen George Clooney giftede sig med menneskerettighedsadvokaten Amal i september 2014. Foto: ALBERTO PIZZOLI/Scanpix (Arkivfoto)

Skuespilleren George Clooney blev tirsdag far til tvillinger, og nu afslører hans far lidt flere detaljer.

Der er dobbelt op på babylykke hos stjerneskuespilleren George Clooney og menneskerettighedsadvokaten Amal Clooney, der tirsdag blev forældre for første gang til tvillinger.

Den nylige familieudvidelse har tydeligvis glædet Hollywood-charmørens far, Nick Clooney.

Stolt farfar

Han kan nu også kalde sig farfar til både en lille dreng og en lille pige.

I et interview med Fox 19 Now fortæller den stolte farfar, at de to nye familiemedlemmer har mørkt hår, og at babyerne også har træk til fælles med deres berømte far.

– Nina (George Clooneys mor, red.) sværger på, at de har Georges næse. Jeg ved ikke, hvad det betyder, griner Nick Clooney i interviewet.

– Eller hun siger ikke dem begge, men en af dem. Den lille dreng ser ud til at have hans næse. Hans lille profil, fortsætter han.

Samtidig bekræfter han, at tvillingerne har det godt, mens han kalder sin svigerdatter for en superkvinde og fantastisk.

Nespresso-manden giver de andre baghjul: Tjener mere end dobbelt så meget som nogen anden skuespiller

Nyheden om tvillingfødslen blev afsløret tirsdag aften.

Her blev der joket lidt med den 56-årige Ocean’s Eleven-stjernes reaktion på at blive far til to små rollinger.

– Her til morgen har Amal og George budt Ella og Alexander Clooney velkommen i deres liv. Alexander og Ella er begge sunde og glade, sagde Stan Rosenfield, som er publicist for Clooney.

Samtidig tilføjede han, at “George vil komme sig i løbet af nogle dage”.

Tidligere kendt som notorisk ungkarl

George Clooney var i mange år kendt som en notorisk ungkarl, og han har tidligere udtalt, at faderskabet ikke var noget for ham.

Det ændrede sig, da han mødte den internationale menneskerettighedsadvokat Amal Alamuddin.

Verdensstjernerne giftede sig i september 2014 ved en ceremoni i Venedig, og i februar bekræftede parret, at kærligheden var kulmineret i en tvillingegraviditet.

Frem mod fødslen havde den kommende far svært ved at tøjle spændingen over at byde velkommen til de to nye familiemedlemmer.

Harry og Meghan holder ferie med kendispar

– Kan du tro det? Ja, jeg er endnu mere glad end før. Jeg vidste ikke, at vi ville få børn. Jeg var meget glad for, at vi blev gift, og så virkede det som det næste skridt, sagde oscarvinderen i marts til E! News.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu