George Lucas far for første gang som 69 årig

mandag d. 19. august 2013 kl: 10. 27 Af: Ritzau Fokus
 

Her ses Lucas i selskab med en anden legendarisk instruktør, Francis Ford Coppola, ved den 79. Oscar-uddeling, nemlig Foto: Colourbox

George Lucas bruger formue på kaffekæde

Instruktøren George Lucas og konen Mellody Hobson kunne fredag sige goddag til deres første barn.

Det er første gang, han for alvor kan kigge på sit nyfødte barn og ytre de berømmede ord: “I’m your father”.

Den 69-årige Stjernekrigsbagmand, forfatter og instruktør George Lucas har nemlig sammen med konen, forretningskvinden Mellody Hobson, bragt en lille datter til verden. Det skriver Huffington Post.

Det er dog ikke Lucas’ bedre halvdel, der har lagt krop til fødslen. Parret har benyttet sig af muligheden for at lade en rugemor tage sig af de ni måneders ventetid. Det er dog parrets eget arvemateriale, der er blevet sat op i den ukendte surrogatmor.

George Lucas har i forvejen tre ældre døtre, der alle er adopterede. Den ældste, Amanda på 32 år, adopterede han sammen med ekskonen Marcia Lou Griffin, mens de to yngste, Katie og Jett på henholdsvis 25 og 20 år, blev adopteret af Lucas alene efter bruddet med Griffin i 1983.

Obama hædrer George Lucas

Lucas og Hobson blev gift for blot to måneder siden ved en ceremoni på stjerneinstruktørens Skywalker Ranch i Californien. Blandt de prominente gæster var instruktørkollegerne Ron Howard og Steven Spielberg, samt filmstjernen Samuel L. Jackson.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu