George Michael-obduktion giver først svar om flere uger

fredag d. 30. december 2016 kl: 19. 00 Af: Ritzau Fokus
20161230165819393_org
Der blev lagt blomster og billeder foran George Michaels hus, efter at han mistede livet første juledag. Foto: Scanpix/Eddie Keogh

Det stadig uvist, hvad der forårsagede popsangeren George Michaels død. Det oplyser det britiske politi.

Der er stadig et godt stykke vej endnu, før det britiske politi kan fastslå, hvad der forårsagede popikonet George Michaels død første juledag.

Det siger politiet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Et år efter sangerens død: Fans mindes ved George Michaels hjem

– Dødsårsagen er uvis, og yderligere undersøgelser skal nu foretages. Resultatet af undersøgelserne vil formentlig ikke være klar før om adskillige uger, lyder det i en udtalelse fra det britiske politi.

Obduktionen blev foretaget torsdag, og politiet har tidligere sagt, at man behandler dødsfaldet som “uden forklaring, men ikke mistænkeligt”.

Dødsfald kan skyldes hjertesvigt

George Michael blev fundet død i sin seng 25. december, og hans manager har udtalt, at dødsfaldet skyldtes et hjertesvigt.

De seneste år fandt politiet flere gange cannabis og kokain i George Michaels besiddelse.

Og i 2010 fik han en otte ugers fængselsdom, fordi han kørte sin bil ind i en butik i London, mens han var påvirket af cannabis.

George Michael, der blev født Georgios Kyriacos Panayiotou i det nordlige London, solgte mere end 100 millioner albums i løbet af sin karriere, der spænder over næsten fire årtier.

Tidligere i december blev det meddelt, at produceren og sangskriveren Naughty Boy arbejdede på et nyt album med George Michael.

I 2011 måtte sangeren ellers udskyde en række koncerter efter at være blevet behandlet på et hospital i den østrigske hovedstad, Wien, for en voldsom lungebetændelse.

Efter behandlingen gav han en tårevædet hilsen til sine fans uden for sit hjem i London. Her beskrev han, hvordan det havde været “enten eller”, om han overlevede eller ej.

Afdød sanger hitter fortsat med ikonisk nummer

Under behandlingen udførte lægerne en såkaldt trakeotomi for at holde hans luftveje åbne. I perioder af indlæggelsen var sangeren angiveligt bevidstløs.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu