Glad superstjerne giver koncert i DK

tirsdag d. 20. maj 2014 kl: 10. 45 Af: Ritzau Fokus
 

Pharrell (tv) kommer til København og giver koncert.

Pharrell (tv) kommer til København og giver koncert. Foto: Matt Sayles/MATT SAYLES/INVISION/AP

Pharrell Williams kommer på turné i Europa til efteråret. 12. september giver han koncert i Forum i København.

Superstjerne er blevet far til trillinger

Amerikanske Pharrell Williams har fået hele verden til at synge og danse med til sangene “Happy” og “Get Lucky”, og nu er chancen der for at høre et af tidens hotteste hit, når han giver koncert i Forum 12. september.

Han begejstrede anmelderne med sit seneste album “Girl”, og nu drager superstjernen på turné i Europa, hvor han starter i Manchester 9. september og slutter i Paris 14. oktober.

Pharrell”s eksplosive vej til megastjernestatus begyndte, som den ene halvdel af producerduo”en The Neptunes sammen med Chad Hugo.

Parret står bag kæmpe hits, herunder Nelly’s “Hot In Here”, Jay-Z”s ” Frontin” og Snoop Dogg’s “Drop It Like It”s Hot”, og de har arbejdet sammen med stjerner som Kelis, Britney Spears, Beyoncé og Gwen Stefani.

I 2004 vandt Pharrell to Grammy Awards for Producer Of The Year og Best Pop Vocal Album for sit arbejde på Justin Timberlakes “Justified”-album.

Pharrell var med på tre af 2013″s absolut største hits – hans egen sang, “Happy”, “Get Lucky” med Daft Punk og Robin Thickes “Blurred Lines”.

Sidstnævnte blev for nylig udnævnt som Storbritanniens mest downloadede sang nogensinde, og “Get Lucky” er ligeledes med i toppen af den liste.

Pharrell”s tredje plads på den prestigefyldte liste var kæmpe hittet “Happy”, som han skrev til soundtracket til tegnefilmen “Despicable Me 2”.

Det iørefaldende nummer har solgt 7,8 millioner eksemplarer verden over, siden det udkom i november. Sangen var også nomineret til en Oscar.

“Girl” er hans første soloplade siden 2006 og udkom i marts.

Hitduo kræver ny vurdering af plagiatdom

Billetsalget starter fredag 23. maj klokken 10 via livenation.dk og billetnet.dk.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu