Glee-stjerne anholdt for børneporno

onsdag d. 30. december 2015 kl: 14. 00 Af: Ritzau Fokus

Mark Salling, der er kendt fra musical-serien Glee, er blevet anholdt og sigtet for besiddelse af børneporno.

Mark Salling har udgivet to soloalbums ved siden af skuespillet.

Mark Salling har udgivet to soloalbums ved siden af skuespillet. Foto: Richard Shotwell/RICHARD SHOTWELL/INVISION/AP

Mark Salling kendt som “Puck” fra tv-serien Glee er blevet for besiddelse af børneporno

Den amerikanske skuespiller Mark Salling, der bedst er kendt fra musicalkomedie-serien “Glee”, er blevet anholdt for besiddelse af børnepornografi. Det skriver The Hollywood Reporter.

Skuespiller Mark Salling hængte sig - nu mindes han af sine kolleger

33-årige Salling blev hentet af politiets afdeling for internetforbrydelser mod børn, der handlede på baggrund af en dommerkendelse. Det bekræfter Liliana Preciado, der er talsmand for politiet i Los Angeles.

Salling indløste efterfølgende en kaution på knap 137.000 kroner.

Det er ikke første gang, at Salling har været i problemer på grund af anklager om en alvorlig seksuelle forbrydelse. I 2013 blev han sagsøgt for seksuel vold og legemsbeskadigelse af sin ekskæreste, som han forsøgte at have ubeskyttet sex med, selv om hun krævede, at han brugte et kondom.

Vil have det overstået hurtigst muligt

Tv-stjernen afviste dog blankt anklagerne som grundløse.

– Man hører om falske søgsmål hele tiden. Indtil det sker for dig, ved du ikke, hvad det gør ved dig og din familie, men du vil bare have den juridiske proces overstået så hurtigt som muligt. Jeg vil bare have chancen for at forsvare mig selv, og det vil jeg gøre energisk, sagde Salling dengang.

Kendt skuespiller erkendte sig skyldig i børneporno - nu har han begået selvmord

Salling, der var i gang med at forberede sin egen tv-serie, der ligesom “Glee” var tænkt som en musical, skal møde i retten den 22. januar i det nye år.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu