Grand Prix: DR dropper lang tradition

lørdag d. 27. januar 2018 kl: 11. 00 Af: Elo Christoffersen

Ambitionerne er at Danmark skal tilbage i top 10 ved Eurovision Song Contest.

En årelang tradition i Dansk Melodi Grand Prix er passé, oplyser Danmarks Radio (DR).

Når det store show den 10. februar løber af stablen i Gigantium i Aalborg vil der ikke længere blive brugt præsentationsvideoer forud for at deltagere skal på scenen.

– I år kommer der til at ske en ret stor forandring ved, at vi for første gang nogensinde dropper de båndede indslag – som også kan fungere superfint og har gjort det i mange år – for i stedet at tale med deltagerne live lige efter, de har optrådt på scenen, siger DRs underholdningschef, Jan Lagermand Lundme, til dr.dk/grandprix.

Seere tættere på deltagerne

Forklaringen fra underholdningschefen er, at DR vil have seerne tættere på deltagerne.

Danmarks fem dårligste sange ved Eurovision

Det betyder, at det første seerne får at se til den enkelte deltager, er når de er på scenen.

Ambitionen i 2018 er, at Danmark skal tilbage i top 10 ved Eurovision Song Contest, som afvikles i Potugal i maj.

Dansk flop ved Eurovision siden 2015

Ikke siden Emmelie de Forest i 2013 sang Danmark til tops ved den internationale sangkonkurrence, er det ikke blevet til fine placeringer i Europas selskab. Dog fik Basim i København i 2014 en niendeplads. To gange er det ikke lykkedes Danmark at komme med i finalen.

Det var henholdsvis i 2015 og 2016, hvor Danmark var repræsenteret af grupperne Anti Social Media og Lighthouse X.

I 2017 repræsenterede Anja Nissen Danmark med sangen “Where I am”. Hun endte på 20. pladsen ved Eurovision Song Contest.

Ny afstemningsprocedure beholdes

Danmarks Radio beholder den nye afstemningsprocedure ved Dansk Melodi Grand Prix.

Det betyder, at henholdsvis seerne og fagjury hver har 50 procent af stemmerne.

Du kan se Dansk Melodi Grand Prix lørdag den 10. februar klokken 20 på DR1. Annette Heick og Johannes Nymark er værter.

Danmarks top 10-placeringer siden 2000

2000: Brødrene Olsen ‘Fly on the Wings of Love’ (1. plads)
2001: Rollo & King ‘Never Ever Let You Go’ (2. plads)
2005: Jakob Sveistrup ‘Talking to You’ (10. plads)
2010: Chanée & N’evergreen ‘In A Moment Like This’ (4. plads)
2011: A Friend in London ‘New Tomorrow’ (5. plads)
2013: Emmelie de Forest ‘Only Teardrops’ (1. plads)
2014: Basim ‘Cliché Love Song’ (9. plads)

Disse 10 deltagere dyster i Dansk Melodi Grand Prix 2018

Sang nr. 1: Ditte Marie – “Riot”.

Sang nr. 2: Anna Ritsmar – “Starlight”.

Sang nr. 3: Rasmussen – “Higher Ground”.

Sang nr. 4: Sannie – “Boys On Girls”.

Sang nr. 5: Sandra – “Angels To My Battlefield”.

Sang nr. 6: Lasse Meling – “Unfound”.

Sang nr. 7: Carlsen – “Standing Up For Love”.

Sang nr. 8: Karui – “Signals”.

Sang nr. 9: Rikke Ganer-Tolsøe – “Holder fast i ingenting”.

Sang nr. 10: Albin Fredy – “Music For The Road”.

FAKTA – Mere om Dansk Melodi Grand Prix:

Dansk Melodi Grand Prix afholdes i år lørdag 10. februar i Gigantium i Aalborg. Her kan du blive klogere på Grand Prix’et:

DR afholdt sit første Melodi Grand Prix i 1957.

Den første vinder var “Skibet skal sejle i nat” af Gustav Winckler og Birthe Wilke.

Indtil 2004 var alle sange ved Grand Prix’et på dansk, indtil DR valgte at ændre reglerne.

Der blev ikke afholdt Grand Prix i Danmark i 1994, 1998 og 2003, fordi Danmark havde fået en for dårlig placering i Eurovision Song Contest året før.

Danmark har vundet det internationale Melodi Grand Prix tre gange: I 1963 med Grethe og Jørgen Ingmanns “Dansevise”, i 2000 med Brødrene Olsens “Smuk som et stjerneskud” og i 2013 med Emmelie de Forests “Only Teardrops”.

Den danske vinder-sang er et modigt valg

Eurovision Song Contest afholdes i år i Portugals hovedstad, Lissabon.

Kilder: Den Store Danske, DR, Koda.

Del din kommentar

Forsiden lige nu