Gravid kendis: -Håber jeg kan undgå kejsersnit

søndag d. 14. august 2016 kl: 10. 12 Af: Ritzau Fokus
Vild med dans fredag d. 14. november 2013. PÅ den røde løber ses her Tina Lund
- Vi prøver at gøre det naturligt først, og så må vi se. Der kan jo ske meget under en fødsel, siger Tina Lund. Foto: Betina Garcia/Scanpix (Arkivfoto)

Første gang Tina Lund var gravid endte fødslen i et akut kejsersnit, så nu håber hun, at næste fødsel bliver mere udramatisk.

Tina Lund og Allan Nielsen går i øjeblikket rundt i spænding, for inden oktober er omme, bliver de forældre til en lille pige.

Parret har i forvejen sønnen Louis sammen, og han kom til verden på dramatisk vis ved et akut kejsersnit efter 26 timers fødsel.

Fødsel skræmmer ikke

Udsigten til endnu engang at skulle føde skræmmer dog ikke Tina Lund, som denne gang håber, at fødslen kommer til at gå lidt nemmere.

Rørende klip: Tina Lunds mor møder sit barnebarn

– Vi prøver at gøre det naturligt først, og så må vi se. Der kan jo ske meget under en fødsel, siger Tina Lund til Ritzau Fokus ved arrangementet “Sæt pris på brysterne”, som sætter fokus på brystkræft.

Fokus på brysterne

Og netop brysterne har Tina Lund også lidt mere fokus på for tiden.

– Brysterne betyder jo en hel del mere, nu hvor jeg skal være mor igen. Det er jo dem, der skal give min datter næring, fortæller den vordende mor, som også er en af de kendte ambassadører for kampagnen.

Det var i 2012, at Tina Lund og den tidligere fodboldspiller blev forældre til parrets første fælles barn. De to flyttede i 2013 til Dubai sammen med sønnen Louis og Allan Nielsens yngste datter, Nana.

Ærlig Tina Lund om ordblindhed: -Syntes det var pinligt

Familien planlægger, at fødslen af den lille ny kommer til at foregå i Dubai.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu