Grev Ingolf i smertehelvede

torsdag d. 16. november 2017 kl: 14. 00 Af: Elo Christoffersen

Grev Ingolf lider af et smertefuldt udslæt.

Dronning Margrethes fætter Grev Ingolf lever i smertehelvede.

Det skriver ugebladet Tæt På.

Greven er ikke set i offentligheden i næsten et år. Sidste gang var ved prins Henriks jade-udstilling på Koldinghus i januar.

Kalenderen er ryddet

Den 77-årige grev Ingolf har siden ryddet kalenderen:

Grev Ingolf melder afbud til modtagelse af Margrethe

– Vi har foreløbig i dette år suspenderet deltagelse i alle hel- og halvofficielle arrangementer, fortæller grevinde Sussie til Tæt På.

Således meldte greveparret også afbud til modtagelsen af dronning Margrethe i juli, da Margrethe med Kongeskibet Dannebrog ankom til Aabenraa Havn. Det skete i forbindelse med dronningens sommerferie på Gråsten Slot.

Grev Ingolf og grevinde Sussie plejer også at være med, når årets julemærke bliver præsenteret.

De er nemlig preotektorer for Julemærkemarchen. Men i forrige uge måtte kronprinsesse Mary præsentere årets julemærke uden greveparrets deltagelse, skriver Tæt På.

I sommer sagde Grev Ingolf til Billed-Bladet, at han ikke var alvorligt syg.

Lider af smertefuldt udslæt

I følge Tæt På lider grev Ingolf i perioder af helvedesild.

Netdoktor beskriver helvedesild sådan:

– Helvedesild er et smertefuldt udslæt, som skyldes Varicella-zoster virus (Herpes varicellae). Varicella-zoster virus forårsager skoldkopper. Helvedesild skyldes reaktivering af skoldkoppevirus, ofte mange år efter den oprindelige infektion. Helvedesild kan smitte og give skoldkopper. Omvendt kan man ikke få helvedesild ved at være i kontakt med en person med helvedesild eller skoldkopper , da helvedesild som nævnt skyldes reaktivering af en skoldkoppevirus, man tidligere er blevet smittet med.

Grev Ingolf og grevinde Sussie bor på godset Egeland ved Kolding.

Del din kommentar

Forsiden lige nu