Gulddreng og prinsesser hyldet ved prisuddeling

fredag d. 3. februar 2017 kl: 5. 57 Af: Ritzau Fokus

Der var to priser til den solbrilleklædte sanger og en enkelt til Prinsesserne fra Blokken ved Zulu Awards.

Med hits som “Ked af det” og “Se Mig nu” har Malte Ebert under aliasset Gulddreng væltet Danmark, og det blev han i den grad belønnet for, da der torsdag aften blev uddelt statuetter ved Zulu Awards.

Malte Ebert har smidt masken: Det har været svært at sadle om

Her modtog Gulddreng nemlig hele to priser – både for årets nye navn og for årets hit, som han fik for sangen “Model”.

12 statuetter skulle uddeles ved showet, der som noget nyt blev afholdt på Oslo Båden, mens den lå ved kaj i Nordhavn i København.

Her kunne Siri og Camilla fra Prinsesserne fra Blokken lade sig hylde for deres medvirken i dokumentarprogrammerne, der var blevet stemt ind på førstepladsen som årets originale tv-program, mens holdet fra Zulu-serien Sjit Happens, der netop nu kører på sidste sæson, blev kåret til årets tv-serie.

På musikfronten var der også priser til Lukas Graham, der vandt for årets mandlige kunstner, mens den fynske sangerinde Mø blev kåret til årets kvindelige kunstner.

Mads Mikkelsen, der senest var med i en dansk film, da han medvirkede i Mænd og Høns i 2015, vandt prisen for årets skuespiller.

Se alle vinderne her:

Årets nye navn: Gulddreng

Årets mandlige kunstner: Lukas Graham

Årets kvindelige kunstner: Mø

Årets tv-vært: Sofie Linde

Det vi alle sammen grinte af: Jørgen Leth/Dybvaaaaad & “Mag’num”

Årets tv-serie: Sjit Happens

Årets originale tv-program: Prinsesser fra Blokken

Årets radioprogram: Go’Nova

Årets skuespiller: Mads Mikkelsen

Årets hit: “Model”, Gulddreng

Årets webstar: Mark le Fêvre

Hør den her: Maltes første sang siden Gulddreng

Årets film: Flaskepost fra P

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu

Mest læste

Mest sete gallerier