Gunnvør: -Derfor vil jeg kun have børn med Bjerrehuus

onsdag d. 8. marts 2017 kl: 12. 43 Af: Ritzau Fokus
20170307100212425_org
Gunnvør Dalsgaard medvirker i TV3-programmet "Forsidefruer". Foto: Scanpix/Ida Marie Odgaard

Tv-personligheden Gunnvør Dalsgaard venter sit tredje barn med ekskæresten Oliver Bjerrehus.

I slutningen af foråret bliver Oliver Bjerrehuus og Gunnvør Dalsgaard forældre til deres tredje fælles barn.

Parret er dog ikke kærester og har ikke været det i en del år, men glæder sig til at blive forældre sammen igen.

Det fortæller Gunnvør Dalsgaard forud premieren på TV3-programmet “Forsidefruer”.

– Jeg har altid gerne ville have mange børn, og jeg elsker at være mor. Jeg synes, det ville være en stor ting at få børn med en anden mand og bringe en ny mand ind i vores liv, så det er dejligt, at Oliver gerne ville det igen på en lidt anderledes måde.

– Børnene bor hos mig. Oliver er der på sidelinjen, og så får vi det til at fungere ud fra det. Jeg ved, hvad jeg går ind til, fortæller hun.

'Forside-frue' har snavet med Leonardo DiCaprio

Forsidefruer

“Forsidefruer” skildrer hendes og fire andre celebre kvinders liv, og her kommer man blandt andet tæt på den forestående familieforøgelse.

– Det har været et hårdt forhold på nogle punkter, men også fantastisk. Der har været stor kærlighed, og det er der kommet snart tre rigtig skønne børn ud af. Det er specielt, og jeg tror, at mange mennesker har svært ved at forstå det, lyder det fra Gunnvør Dalsgaard.

Sammen med Bjerrehuus har hun døtrene, Hanna og Sigga, og når den lille dreng kommer til verden om to måneders tid, er familien fuldendt.

– De glæder sig fuldstændig sindssygt til at blive storesøstre. Jeg stopper her – tre børn er fint, griner hun.

De vordende forældre har allerede fundet et navn til deres kommende søn, men holder det hemmeligt indtil videre.

Oliver Bjerrehuus i ny musical: -Jeg kan ikke synge

“Forsidefruer” har premiere på TV3 onsdag klokken 20.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu