Gwen Stefani hjerteknust: -Jeg brækker mig

onsdag d. 4. november 2015 kl: 17. 00 Af: Ritzau Fokus
 
Gwen Stefani kollapsede efter skilsmissen, men nu erklærer partypigen sig klar til nye narrestreger.

Gwen Stefani kollapsede efter skilsmissen, men nu erklærer partypigen sig klar til nye narrestreger. Foto: John Shearer/JOHN SHEARER/INVISION/AP

Efter bruddet fra musikeren Gavin Rossdale er Gwen Stefani i den grad klar på nye narrestreger efter skilsmissen, der kom bag på hende.

Selv om Gwen Stefani blev single i august efter 12 års ægteskab, har hun ikke inhaleret litervis af is og begravet sig i slikposer og snotpapir.

Rockmusiker begræder stjerneskilsmissen

Til trods for at hun efter bruddet fra musikergemalen Gavin Rossdale udgav skilsmissesangen “Used To Love You” med hjerteskærende linjer som “Jeg troede, jeg var det bedste, der nogensinde var sket for dig”, og “siden jeg hadede dig”, er den 46-årige sangerinde klar til at stå stærkere frem end nogensinde før.

– Mit liv er så ekstremt lige nu. Tingene kollapsede i februar, og mit liv eksploderede mig rent ud sagt lige op i ansigtet, fortalte No Doubt-divaen åbenhjertigt i et nyligt radiointerview med 97.1 AMP Radio, skriver magasinet Us.

– Jeg føler, jeg brækker mig, når jeg hører ordet skilsmisse. Det er mere intenst, end jeg troede. Første gang jeg skulle i studiet efter bruddet, græd jeg hele vejen, erkendte Voice-dommeren i interviewet.

Stefani har tørret øjenene

Det er næsten tre måneder siden, at musikerparret bekendtgjorde skilsmissen, og efterhånden har Stefani tørret øjnene efter bruddet, som virkelig kom bag på hende.

– Jeg har brug for at skrive ny musik, og det er sådan, jeg har tænkt mig at komme ovenpå igen. Mine sange er ærlige, og jeg vil have, at sandheden kommer frem, fortalte Stefani, der bruger musikken til at lappe sit knuste hjerte.

– Jeg har intet at skjule. Alle ved, at jeg har været gift i evigheder, og nu er jeg single, så mit liv er vanvittigt lige nu.

– Men jeg har åbnet et kapitel til et nyt liv, og det er faktisk ret så fantastisk, må jeg sige. Jeg er bogstavelig talt ligesom de der partypiger, der bare skal ud at give den gas efter et brud. Jeg skal bare ud, så pas på derude. Jeg skal bare have det sjovt, lød det fra Stefani.

Berørt sangerinde hylder mobbeoffer på scenen

Stefani og Rossdale fandt sammen i slutningen af 90’erne, og under ægteskabet fik de sønnerne Kingston på nu ni år, syvårige Zuma og lille Apollo på 20 måneder.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu