Hammerslag vender tilbage: Nye ansigter

lørdag d. 13. februar 2016 kl: 16. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 
Hammerslag vender tilbage til skærmen den 16. februar. Foto: Svend Thomsen/DR Presse

Hammerslag vender tilbage til skærmen den 16. februar. Foto: Svend Thomsen/DR Presse

Den nye sæson af Hammerslag byder på overraskende boliger og to nye mæglere

Hammerslag er en seer-succes for DR. Nu vender det populære bolig-program tilbage med en ny sæson.

Seerne kommer blandt andet til Thy, Himmerland, Whiskeybæltet, Midtjylland, Aarhus og Danmarks dyreste sommerhus-område – Tisvildeleje.

– I denne sæson har vi sat ekstra ind på at finde boliger, der overrasker både mæglere og seere. Det er i den grad lykkedes. I sæsonens første program er vi i Thy, som nogen kalder udkants-Danmark. Det er på ingen måde, den følelse jeg tog hjem med. Her er en smittende optimisme og masser af skønne hjem. Vi ender nok med at lave en folkevandring fra by til Thy, fortæller vært Christian Degn i en pressemeddelelse.

De nye mæglere

I den nye sæson møder vi også de to nye mæglere – Rasmus Milling fra Aarhus og Christian Torp fra Holbæk.

– De er begge fulde af godt humør og viden. Rasmus ville være enhver svigermors drøm, hvis ikke han lavede så mange vittigheder om sin egen svigermor. Christian ligner med sit kæmpestore, røde skæg og sit pastelfarvede tøj en fysisk blanding af Stauning og Melodi Grand Prix 1987. Det giver sig selv, at det bliver en usædvanlig festlig TV-eksplosion, siger Christian Degn.

De nye programmer starter den 16. februar klokken 20.00 på DR1.

Del din kommentar

Forsiden lige nu