HAN skal være den nye Batman

fredag d. 23. august 2013 kl: 11. 49 Af: Ritzau Fokus
 

Batman-dragten bliver overtaget af Ben Affleck. Foto: PR

Batman-stjerne afslører: -Jeg var på alkoholafvænning

Ben Affleck er afsløret som ny Batman i den kommende storfilm, hvor han skal spille over for ung Superman.

Når de to legendariske kappeklædte superhelte, Batman og Superman, om to år støder sammen på det store lærred, bliver det med Ben Affleck i den ene hovedrolle.

Det afslører filmselskabet Warner Brothers nu ifølge Reuters.

– Vi vidste, at vi fik brug for en helt speciel skuespiller til at udfylde rollen som en af DC Comics mest populære superhelte gennem tiden. Ben Affleck passer bestemt på den beskrivelse, og mere til, siger Greg Silverman, kreativ direktør ved Warner Brothers.

Filmen bliver en fortsættelse af Superman-blockbusteren fra denne sommer, “Man Of Steel”, med den 30-årige britiske skuespiller, Henry Cavill, i hovedrollen som Superman.

Den rolle skal han også spille i opfølgeren.

Både Batman og Superman har været igennem mange Hollywood-fortolkninger gennem årene. For eksempel spillede Christian Bale for få år siden Batman i den dystre nyfortolkning “The Dark Knight”-trilogi.

Den nye dobbelte heltefilm, som får premiere i 2015, er ikke en fortsættelse af den serie, men en direkte efterfølger af “Man of Steel”.

Prisuddeling: Her er årets værste filmflop

Det bliver første gang nogensinde, at de to ikoniske superhelte skal støde maskerne sammen på film.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu