Hanne Boel er Danmarks bedst sælgende sangerinde

fredag d. 21. oktober 2016 kl: 10. 08 Af: Elo Christoffersen

Hanne Boel er Danmarks mest sælgende sangerinde nogensinde.

Den danske sangerinde Hanne Boel blev født 31. august 1957.

Hun har haft succes i hele Skandinavien samt Tyskland, med et samlet pladesalg på 2,5 millioner.

Hendes andet album, Dark Passion (1990) solgte alene over en halv million eksemplarer på verdensplan, mens Hanne Boel vandt fire Grammy-statuetter for albummet i 1991.

I Danmark er albummet det sjette mest solgte album nogensinde, med 340.000 solgte eksemplarer.

Hanne Boel er desuden den mest sælgende danske sangerinde nogensinde.

Hanne Boel er uddannet musikpædagog

Hanne Boel er uddannet musikpædagog fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 1980 og studerede derefter et år ved Berklee School of Music i Boston.

Da hun kom hjem igen, fungerede hun som musikpædagog i flere år, men samtidig blev hun medlem af gruppen Blast fra 1981 til 1986.

Hanne Boel sænker prisen på sin pragtejendom

Herefter fungerede hun en periode som korsanger, inden hun i 1988 udsendte sit debutalbum Black Wolf.

Black Wolf blev en stor succes

Albummet blev et stort hit og indbragte blandt andet Boel en IFPI-pris som årets sangerinde det følgende år.

I 1991 modtog hun 5 Grammy-priser for sit album Dark Passion, der var udgivet året forinden.

Den indeholdt numre som (I Wanna) Make Love To You, Light In Your Heart og If You Want My Body. Hanne Boel var ikke selv til stede ved selve uddelingen, da hun havde en optræden samtidig i Kenya.

I 1992 udkom albummet My Kindred Spirit Efter at have turneret med My Kindred Spirit udkom i 1992 albummet Kinda Soul.

Den indholdt hendes til dato nok største hit, Don’t Know Much About Love. Af andre numre fra den plade kan nævnes Starting All Over Again og en liveoptagelse fra Midtfyns Festivalen af Lennon/McCartneys Hey Jude.

I 1996 begyndte hun at arbejde sammen med Martin Hall og Ole Hansen.

I 1999 indgik hun et mere formelt samarbejde med Martin Hall i duoen Boel & Hall, der lavede et album af samme navn. Denne periode var kommercielt knap så succesrig som starten på solokarrieren.

Hanne Boel var flittig gæst på opsamlings-cd’er

I løbet af 90’erne var hun seks gange med på de populære danske Absolute Music-compilations med sangene “Don’t Know Much About Love”, “Mocking Bird”, “All It Takes”, “Broken Angel”, “Salt Of Your Skin” og duetten “Chance of a Lifetime”. På de svenske/norske udgaver af cd’erne er, udover nogle af førnævnte, også “I Wanna Make Love to You” og “End of Our Road”.

Hanne Boel vendte tilbage til sin oprindelige producer, Poul Bruun, med hvem hun indspillede Beware Of The Dog, der indbragte en Grammy-nominering.

Inspirerende rejse til sydhavsø

En rejse til sydhavsøen Abaco blev så stor en inspirationskilde, at der blev skabt en hel plade med samme navn, og hvor mere eksotiske instrumenter som bl.a. dobro.

Private Eye blev udsendt i 2007. Flere af titlerne kredser om det at blive ældre og have mere fokus på børn og familie end verdenssituationen. Samtidig var udgivelsen hendes første på Warner Music, efter at have været i stald hos Medley (senere EMI) fra starten af sin karriere.

På den forgående turné var Boel og bandet begyndt at finde nogle af de gamle hits frem igen og spille dem, som de kunne have lydt, hvis de havde været skrevet i 2008.

Massiv tilstrømning

En massiv tilstrømning til disse koncerter skabte fundamentet til en genindspilning af nogle af disse sange.

Derudover drog hun til London for at skrive nye sange, hvilket blandt andet resulterede i et af hendes største radiohits nogensinde; nemlig Wedding Day.

Alt sammen udkom i 2008 på pladen A New Kinda Soul, der, som navnet antyder, trækker spor helt tilbage fra hendes “fritidsplade” fra 1992.

Thomas Helmig medvirkede på sin egen Heat Is On. Anmeldelserne til denne plade var mildest talt lunkne, men radiostationerne og publikum tog den til sig og gjorde den til en af årets største succeser.

Hanne Boel interesserer sig for heste

Hanne Boel interesserer sig ved siden af musikken for islandske heste og havde i flere år en stor gård i Nordsjælland til disse, hvor hun udover at dyrke sin personlige interesse også afholdt flere afdelinger af DM inden for sporten.

Den 1. august 2009 blev hun ansat på en 5-årig kontrakt som professor i musik på Rytmisk Musikkonservatorium ved Holmen i København.

Hanne Boel deltog i Toppen af Poppen

I 2016 deltog hun i det populære musik tv-program Toppen af Poppen.

Den 21. oktober 2016 udsendte Hanne Boel en ny single “You Kept Me Waiting” som hun har skrevet i samarbejde med Anders SG fra Alphabeat og Emil Falk fra Flødeklinikken.

Hanne Boel er på turné fra 2. november til 17. december 2016. Det bliver til 12 koncerter i Norge efterfulgt af 18 koncerter i Danmark.

Hanne Boel udsender ny single

Albumdiskografi:

1987 Shadow Of Love
1988 Black Wolf
1990 Dark passion
1992 My Kindred Spirit
1992 Kinda Soul
1994 Misty Paradise
1996 Silent Violence
1998 Need
1999 Strangely Disturbed
2000 Boel & Hall
2002 Beware Of The Dog
2004 Abaco
2007 Private Eye
2008 A New Kinda Soul
2010 I Think It´s Going To Rain
2011 The Shining Og Things

Kilder: kendte.dk/Warner Music/Wikipedia.

Del din kommentar

Forsiden lige nu