Hanne-Vibeke Holst ramt af kræft

onsdag d. 31. maj 2017 kl: 12. 26 Af: Ritzau Fokus

Hanne-Vibeke Holst fortæller til Søndag, at hun har fået fjernet sit ene bryst.

Hanne-Vibeke Holst er ramt af brystkræft og har fået sit ene bryst fjernet.

Det fortæller hun til ugebladet Søndag.

Succesforfatter efter kræftsygdom: -Jeg har ikke grædt

Den 58-årige danske succesforfatter fortæller videre til magasinet, at sygdommen blev opdaget, efter at der blev fundet uregelmæssigheder ved en mammografiscreening.

– Jeg råbte og skreg, for jeg vidste bare, at der var noget galt. Ventetiden var hæslig, men jeg besluttede fra dag ét, at jeg ville fortsætte mit liv, så godt som jeg kunne, siger hun blandt andet til Søndag.

Lymfekirtler taget ud

I januar i år fik hun taget tre lymfekirtler ud.

Undersøgelser viste, at sygdommen havde spredt sig, hvorfor hun fik fjernet højre bryst og taget alle lymfekirtlerne ud i højre armhule.

Efter operationen fik Holst beskeden om, at kræften ikke havde spredt sig yderligere.

Kræften var på stadie 1, som er det mildeste niveau af den alvorlige sygdom.

Masser af refleksioner

Efter operationen får hun stråleterapi og skal tage antiøstrogen de næste fem år.

Hele forløbet har igangsat en masse refleksioner, fortæller Hanne-Vibeke Holst til Søndag.

– Er der noget, jeg mangler at gøre for at kunne lukke mine øjne med sindsro og tænke, at jeg nåede det, jeg skulle?

– Måske er min konklusion, at jeg ingenting mangler, og at alt er, som det skal være.

Hanne-Vibeke Holst står bag succesromaner som “Dronningeofret”, “Kongemordet” og “Kronprinsessen”.

Dagens fødselar: Hanne-Vibeke Holst

Privat er hun gift og mor til tre.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu