Kendt dansk musiker er død

lørdag d. 15. september 2018 kl: 19. 56 Af: Ritzau Fokus

Hans Christian Vartenberg blev 74 år. Han er mest kendt for sin medvirken i bandet Østjysk Musikforsyning.

Musiker og komponist Hans Christian Vartenberg er pludselig død. Han blev 74 år. Det skriver hans søn Kristoffer Vartenberg på Facebook.

Klublegende er pludseligt død: Fodboldverdenen er i sorg

– Vores elskede far H.C. Vartenberg er pludselig taget fra os. H.C.’s liv har været et stort og indholdsrigt et af slagsen. Hans væremåde kan aldrig beskrives anderledes end helt igennem fantastisk og rummelig, skriver sønnen.

Hans Christian Vartenberg kunne skrive mange ting på sit cv. Blandt andet musiker, komponist, tekstforfatter, foredragsholder og komiker.

Han levede det meste af sit liv som freelancemusiker og var mest kendt for sin medvirken i bandet Østjysk Musikforsyning, der blandt andet har lavet den danske udgave af det internationale storhit “YMCA” under navnet “KFUM”.

I 2016 fik han Gaffelprisen – Danmarks ældste jazzpris – som uddeles af Jazzselskabet Aarhus, for sin indsats med det 25 mand store bigband Sankt Pauls Band, som han startede i 2002.

Dansk ungdomsstjerne er død: -Var fræk som en slagterhund

Hans Christian Vartenberg boede de seneste mange år i sine forældres hus i Risskov ved Aarhus.

Han skal bisættes 20. september i Johanneskirken på Trøjborg i Aarhus. Han efterlader sig to sønner.

Del din kommentar

Forsiden lige nu