Hansi Hinterseer giver koncert i Danmark

søndag d. 11. juni 2017 kl: 17. 00 Af: Elo Christoffersen
Hansi Hinterseer giver koncert i Danmark
Hansi Hinterseer og hans uundværlige orkester Tiroler Echo giver koncert i Forum Horsens næste år. Foto: Patrick Seeger/Scanpix (Arkivfoto)

Schlagerkongen gæster Danmark næste år, hvor han giver koncert i Danmark.

Hansi Hinterseer giver koncert i Danmark i 2018.

Når den østrigske schlagerkonge Hansi Hinterseer i foråret 2018 tager af sted på en større turné, skal de danske fans ikke forbigås.

Lørdag den 16. marts står han og hans uundværlige orkester Tiroler Echo på scenen i Forum Horsens.

Større turné

Turneen i marts og april har udviklet sig til et større projekt med ikke færre end 36 koncerter.

Ud over Danmark giver han koncerter i Tyskland, Frankrig, Belgien, Holland, Østrig og Schweiz.

Schlager-kongen har fødselsdag

Hvormed også er sagt, at Hansi Hinterseer efter 24 år på scenen stadig har fuld gang i musikken og bliver modtaget med åbne arme overalt.

– Det ved vi også i Danmark. Det er sjældent, vi møder så hengivne fans som Hansi Hinterseers, og det er umuligt at gå fra en af hans koncerter uden et smil på læben, siger direktør for Horsens & Friends, Frank Panduro, i en pressemeddelelse.

De utålmodige kan desuden også opleve Hansi Hinterseer lørdag den 2. september ved en open air-koncert i Lunden i Horsens.

Nye sange og de kendte hit

Siden Hansi Hinterseer i slutningen af 80’erne satte punktum for en professionel karriere som skiløber og byttede skiene ud med de skrå scenebrædder, har han været flittig med at udgive nye sange og album.

Diskografien tæller omkring 40 titler, blandt dem et par specielt til det danske marked, bl.a ”The Danish Collection”, som i 2010 sendte ham i top på den hjemlige hitliste.

Seneste udspil er ”Bergsinfonie”, som udkom sidste år.

Et album med bl.a. sange om de østrigske bjerge, som Hansi Hinterseer nærer en dyb kærlighed til. En kærlighed, han heller ikke lægger skjul på ved sine koncerter.

Schlager-konge optræder ved Dansktop Prisen

Nogle af disse nye sange tager den 63-årige entertainer med på 2018-turneen – uden at han og Tiroler Echo glemmer de mange hitsange, som hans publikum altid står parat til at synge med på.

Koncerten finder sted i Forum Horsens 17. marts. Billetter kan købes via Ticketmaster.dk.

Del din kommentar

Forsiden lige nu