Harry Potter kan sende prinsesse i fængsel

onsdag d. 13. april 2016 kl: 15. 00 Af: Ritzau Fokus

Indkøb af Harry Potter-bøger på det offentliges regning er blot en af mange anklager, der kan sende Cristina af Spanien otte år i fængsel.

Spaniens prinsesse og hendes mand risikerer lange fængselsdomme på henholdsvis 8 og 19 år.

Spaniens prinsesse og hendes mand risikerer lange fængselsdomme på henholdsvis 8 og 19 år. Foto: Daniel Ochoa De Olza/AP

Retssagen mod prinsesse Cristina af Spanien og hendes mand blev genoptaget tirsdag, og den internationale presse følger sagen tæt, fordi den i sidste ende kan ende med fængselsdomme til de to sigtede.

Cristina er anklaget for at have brugt løs af de offentlige midler til private indkøb af Harry Potter-bøger og danselektioner til sine børn.

Skattesnyd: Prinsesse undgår fængsel

Men det er især de store sigtelser som medvirken til millionbedrag, svindel og skattesvig, der kan sende den 50-årige prinsesse bag tremmer i lang tid.

Risikerer op til 8 års fængsel

Cristina risikerer op til otte års fængsel, mens det ser endnu værre ud for hendes mand, den tidligere håndboldstjerne, Iñaki Urdangarin, der kan se frem til hele 19 år i skyggen, hvis han bliver kendt skyldig i alle anklagerne. I alt er 17 personer sigtet.

– Min mand tog sig af familiens finansielle anliggende, mens jeg stod for den daglige planlægning, har Cristina tidligere sagt i retten, ifølge AP.

Har fået frataget sin titel

Den skandaleramte prinsesse har allerede fået frataget titlen som “hertuginde af Palma de Mallorca”, og hendes popularitet i hjemlandet er dalende for tiden.

Parret, der har fire børn sammen, har i en årrække boet i Schweiz, og de to mødte hinanden til OL i Atlanta, hvor Iñaki Urdangarin spillede for det spanske håndboldlandshold. Prinsesse Cristina har tidligere stillet op i sejlsport ved de olympiske lege.

Spansk prinsesse risikerer otte års fængsel

De er begge blevet fjernet fra det spanske kongehus’ officielle hjemmeside.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu