Harry og William taler ud om sidste samtale med Diana: De fortryder begge én ting

søndag d. 23. juli 2017 kl: 15. 59 Af: Peter Koch og Ritzau Fokus
Britain's Prince Harry and the late Diana, Princess of Wales are seen in an undated photo released by Kensington Palace, Duke of Cambridge, Prins Harry
Prins Harry og Prins William er på det seneste begyndt at tale mere åbent om deres mor. Foto: Scanpix/Kensington Palace/

Prins Harry og prins William var børn, da deres berømte mor, prinsesse Diana, mistede livet i en bilulykke.

20 år efter prinsesse Dianas død bliver begge hendes sønner, prins William og prins Harry, stadig hjemsøgt af ét telefonopkald.

Det fortæller de i den nye dokumentar “Diana, Our Mother: Her Life and Legacy”, der sendes mandag på britisk tv.

På dagen, hvor Diana senere døde i en trafikulykke i Paris, talte de to unge sønner med deres mor.

Men de havde travlt med at lege med deres fætre og kusiner i stedet for at snakke med den bortrejste prinsesse.

– Harry og jeg havde forfærdelig travlt med at sige farvel, du ved: “Vi ses senere” … Hvis jeg havde vidst, hvad der ville ske, er det klart, at jeg ikke havde været så blasert omkring det og alt andet, siger William i dokumentaren.

Han var 15 år gammel dengang.

– Men det telefonopkald kan jeg ikke få ud af hovedet, tilføjer han.

Tillykke: Prins fejrer fødselsdag i fin stil

Slipper aldrig af med det

Williams lillebror, prins Harry, fortæller, at han vil fortryde det resten af sit liv.

– Når man kigger tilbage på det nu, er det forfærdelig hårdt. Jeg er på en måde nødt til at leve med det resten af mit liv.

– Hvor anderledes ville den samtale ikke have været, hvis jeg havde bare den mindste anelse om, at hendes liv ville blive taget den aften, siger prins Harry, der var 12, da moren døde.

Ud over de ærlige interview med prinserne er der også ny familiebilleder med i dokumentaren.

Døde 31. august

Den er en af flere hyldester til prinsesse Diana, som 20-året for hendes død 31. august 1997 nærmer sig.

Det er dog først de seneste år, at hendes sønner er begyndt at tale om dødsfaldet.

I dokumentaren husker de også Diana som en mor, der elskede at have det sjovt. En side af prinsessen, som offentligheden sjældent fik indblik i.

– Vores mor var et barn hele vejen igennem, siger Harry om Diana og tilføjer, at hun virkelig forstod, hvordan livet udenfor paladset mure var. 

Prins Harry opfører sig underligt: Føler sig presset

– Når alle siger til mig: “Så hun var sjov, giv os et eksempel”, er alt, hvad jeg kan høre i mit hoved, hendes latter, siger han.

/ritzau/AP

Del din kommentar

Forsiden lige nu

Mest læste

Mest sete gallerier