Filmproducent i knæ: Anklaget for årtier med sex-krænkelser

lørdag d. 7. oktober 2017 kl: 18. 45 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk

En af Hollywoods helt store producere er i politiets søgelys: Tilbød sex mod at fremme skuespiller-karrierer

“Pulp Fiction”, “Gangs Of New York” og “Den Engelske Patient”.

Og mere end 300 andre film- og tv-produktioner i den bedre ende af skalaen. Samt i øvrigt seks Oscar-statuetter.

Alt det har Hollywood-produceren Harvey Weinstein på sit ekstremt omfangsrige cv.

Har krænket kvindelige kolleger

Nu har avisen The New York Times imidlertid afsløret, at den ikoniske filmmand har et stort problem.

Et problem så stort, at det vil komme til at overskygge alt andet, hvad den 65-årige mand ellers har bedrevet.

Harvey Weinstein bliver således beskyldt for at have krænket en lang række kvindelige samarbejdspartnere gennem de seneste 20 år.

Ville massere skuespillerinde

Skuespilleren Ashley Judd er en af dem, der har oplevet en mindre charmerende side af Harvey Weinstein.

Hun er kendt fra film som “Kiss The Girls”, “Double Jeopardy” og “Heat”.

Under arbejdet med førstnævnte film i 1997 blev Ashley Judd inviteret til et morgenmøde på filmproducerens hotelværelse.

Her tilbød han at massere skuespillerindens nakke, og da det blev afslået, tog han alligevel fat i hende.

Weinstein erklærer sig ikke skyldig i nye sexanklager

Skulle med på badeværelset

Senere blev Ashley Judd spurgt, om hun ville se på, når Harvey Weinstein tog sig et bad.

Et tilbud, som den dengang 29-årige skuespiller afslog, inden hun forlod hotellet.

I artiklen fra en amerikanske avis bliver adskillige lignende sager opremset – spredt ud over de seneste tre årtier.

Svært ved at styre sig

Det efterlader et billede af en Hollywood-producer, der har haft mere end svært ved at styre sig.

Fælles for flertallet af de sager, som The New York Times har fundet frem til, er, at de ikke er anmeldt.

Avisen har dog også fundet otte tilfælde, hvor Harvey Weinstein har indgået forlig.

– Jeg har forårsaget masser af smerte over for kolleger, og det undskylder jeg, forklarer Harvey Weinstein til avisen.

Mange tager afstand

Han erklærer samtidig, at han går i terapi, og at der venter masser af arbejde forude.

Ifølge Harvey Weinsteins advokat, Lisa Bloom, er der også en lang række af påstandene, som er falske.

Adskillige kendte skuespillere og branchefolk har taget afstand til Harvey Weinstein, efter artiklen i The New York Times er blevet bragt.

Kendt filmmand risikerer lang fængselsstraf i ny sag

Blandt dem er “Girls”-skaberen Lena Dunham, som roser de kvinder, der har ytret sig.

 

Del din kommentar

Forsiden lige nu