Heartland klar med program: Anne Linnet og performancekunst

lørdag d. 9. april 2016 kl: 17. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 
Anne Linnet gæster Egeskov Slot i juni. Pressefoto

Anne Linnet gæster Egeskov Slot i juni. Pressefoto

Heartland er klar med programmet for årets festival på Egeskov Slot

Heartland Festival er nu klar med det fulde program og tidsplan. Blandt dagens offentliggørelser funkler især performancekunstens superstjerne, Marina Abramovic, som vil være at finde i samtale med Tal R på Heartland Festival.

Strålende Anne Linnet skal giftes med 26-årig kæreste

Festivalens samtaleprogram byder også på møder mellem Brian Eno og Bjarke Ingels, Suzanne Brøgger og Christian Lollike og mange flere. Musikprogrammet får tilgang af nationalikonet Anne Linnet og himmelstormerne fra Chinah.

– Vores ambition er at skabe en festival, der er generøs og bevidst om, hvad den tilbyder folk.

– Muligheden for både at holde fest et af de smukkeste steder i Danmark og opleve noget, der holder længe efter at festivalen er løbet af stablen. Vi ville sammensætte et substantielt program, der skulle emme af berigelse og langtidsholdbare oplevelser, og det syntes jeg virkelig er lykkedes, fortæller festivalens direktør og idémand, Ulrik Ørum-Petersen.

Fire forskellige typer af oplevelser

Heartland er ikke helt som andre festivals i Danmark. Festivalprogrammet er bygget op omkring fire oplevelser; nemlig musik, samtaler, kunst og mad, der i en samlet festivaloplevelse både skaber plads til fest og fordybelse for Heartlands gæster til juni på Egeskov Slot.

Smuk og dejlig - og rig: Se Linnets vilde lønfest

Heartland henter inspiration fra internationale festivaler som Latitude, Green Man og Wilderness og drømmen er at tilbyde en festivaloplevelse, der er enestående på dansk jord, til alle, der interesserer sig for kultur – uanset alder og festivalerfaring.

Se det fulde program her.

Del din kommentar

Forsiden lige nu