Helena Christensen designer headwear for kritisk syge kvinder

onsdag d. 9. marts 2016 kl: 7. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 
Helena Christensen har designet en turban og et tørklæde, der skal hjælpe kvinder, der mister håret på grund af kritisk sygdom. Foto: Anja Poulsen for Christine Headwear

Helena Christensen har designet en turban og et tørklæde, der skal hjælpe kvinder, der mister håret på grund af kritisk sygdom. Foto: Anja Poulsen for Christine Headwear

Helena Christensen har indgået et unikt samarbejde med det dansk grundlagte internationale Christine Headwear til fordel for velgørenhedsprogrammet Look Good Feel Better

Helena Christensen har designet, og er frontfigur, to forskellige typer headwear skabt til kvinder, der har mistet håret på grund af kritisk sygdom.

Altid yndige Helena Christensen viser sig fra den frække side

For Helena Christensen, som er internationalt anerkendt for sin personlige stil og sine kunstneriske evner, har dette særlige projekt givet hende muligheden for at give en personlig besked, der afspejles igennem looket på hendes to designs:

Dansk supermodels søn gør sin catwalk-debut for modegigant

– Jeg er beæret over at kunne designe disse tørklæder til kvinder, der lider af alvorlige sygdomme og som skal igennem barske behandlinger, som gør, at de vil miste håret. Jeg har altid selv elsket at gå med tørklæde om håret, og jeg har en hel samling af skønne vintage-tørklæder. Det tryk, jeg har designet, er en affotografering af et billede, som jeg taget af et blomstrende kirsebærtræ i New York om foråret, hvor al flora og fauna folder sig ud på ny og spreder positiv energi. Jeg følte, at de grafiske grene med de små spirende blade og yndige blomster dannede et meget fint visuelt udtryk. Tørklæderne gør mig glad at se på og forhåbentlig vil de sprede glæde til de kvinder, der bærer dem, siger hun i en pressemeddelelse.

Velgørenhedsprogrammet Look Good Feel Better tilbyder gratis skønhedssessioner til kvinder i ambulant behandling for kræft. Kurserne omfatter tips til pleje af hud og negle samt vejledning i brug af kosmetik. De hjælper kritisk syge kvinder til at imødegå deres diagnose med større selvsikkerhed.

Del din kommentar

Forsiden lige nu