Helena som streng balletlærer i Oh Land-video

torsdag d. 27. marts 2014 kl: 12. 15 Af: Ritzau Fokus
 
Helena Christensen spiller med i Oh Lands nye musikvideo.

Helena Christensen spiller med i Oh Lands nye musikvideo. Foto: Ki Price KI PRICE/INVISION/AP

Supermodellen og sangerinden er blevet gode veninder – så gode, at de gerne gør hinanden en tjeneste.

De er begge bosat i New York, er danskere og elsker kunst og kultur. Nu har supermodellen Helena Christensen og sangerinden Nanna Øland, der går under kunstnernavnet Oh Land, fundet sammen i USA.

X Factor: Popproducer og sangstjerne fuldender dommertrio

– Helena har taget billeder af mig en fire-fem gange, og så har vi hængt ud i New York. Vi går til mange af de samme ting, vi er begge danskere og har et lidt anderledes syn på tingene. Hun er virkelig sjov, og vi har det rigtig skægt sammen, fortæller Oh Land til Newspaq.

De to er blevet rigtig gode veninder, så da Oh Land for nylig stod og manglede en smuk kvinde til sin nyeste musikvideo, spurgte hun supermodellen.

– Det var sådan lidt et skud i tågen, jeg spurgte hende. Vi skulle optage musikvideoen dagen efter, men det ville hun vildt gerne, siger sangerinden.

I videoen spiller Helena Christensen en streng balletlærer, mens en dreng fra det amerikanske ballet-akademi har hovedrollen.

– Den handler om at være ung og have talent og at ville forfølge sin drøm, men også at skulle huske at være barn og lege, siger Oh Land, der selv spiller pianist i videoen til sangen, der hedder “Cherry On Top”.

Nyt ansigt i X Factor-dommerpanel

Videoen kommer efter planen ud indenfor en uge.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu