Hella Joof og Thomas Skov: Hvad er okay?

torsdag d. 17. december 2015 kl: 7. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 
Hella Joof og Thomas Skov Gaardsvig undersøger, hvad der er god takt og tone i nyt program. Foto: Nordisk Film TV

Hella Joof og Thomas Skov Gaardsvig undersøger, hvad der er god takt og tone i nyt program. Foto: Nordisk Film TV

Hella Joof og Thomas Skov Gaardsvig undersøger, hvad der er god takt og tone i det nye program “Ikke okay”, der bliver sendt på DR1 fra 7. januar

Hella Joof og Thomas Skov Gaardsvig har påtaget sig opgaven at opdatere Emma Gads Takt og tone. I otte nye DR1-programmer forsøger de, med glimt i øjet, at guide seerne til, hvordan man gebærder sig, når det gælder pinlige episoder som at have luft i maven til møder, at ville snyde foran i køen i supermarkedet eller være nødt til at tage telefonen, når man sidder på toilettet.

– Man kan sammenligne de sociale guidelines, vi kommer med i programmet, med færdselsregler. Man skal nok finde ud af at komme fra a til b uden dem, men det er da meget rart at komme frem uden ridser i lakken, siger Thomas Skov Gaardsvig.

Uffe Holm indrømmer lovbrud: -Jeg gør det aldrig mere

Fortæller om egne oplevelser og holdninger

Serien er ment som et humoristisk og kærligt øjebliksbillede af Danmark, hvor de to værter fortæller om egne oplevelser og holdninger til, hvordan vi bedst opfører os, når vi er sammen med andre mennesker.

– Der er så mange situationer, hvor folk gør noget, som sgu bare ikke er okay. Det er min og Hellas ambition at lave nogle retningslinjer, så vi undgår de akavede situationer. Hvem kan for eksempel finde ud af, hvornår man er på kram, og hvornår man bare skal stikke hånden frem, siger Thomas Skov Gaardsvig.

Situationer fra dagligdagen

I løbet af programmet ser man eksempler på, hvordan man kan undgå akavede situationer, når et hold af yngre skuespillere har rollerne som gennemsnitsdanskere i en række sketches.

Her kan man blandt andre se Frederik Cilius, Iben Dorner og Rikke Bilde prøve at agere hensigtsmæssigt, når den mandelige kollega for eksempel møder op på arbejde i nederdel efter en ferie i Thailand. Eller man i svømmehallen forsøger at gennemskue hvilke områder, der er nøgenområder, og hvor man ikke skal stikke numsen frem. Thomas Skov Gaardsvig tror, vi vil kunne genkende mange af situationerne fra vores eget liv.

Bibbi og Snif droppet af dommerne: - Det var megasjovt

– Jeg har for eksempel lige fået et barn, og det kan jo godt være lidt svært for ens venner at finde ud af, hvordan de skal rose det, hvis det er et rigtig grimt barn. Det er selvfølgelig ikke noget problem for mig, for jeg har naturligvis et rigtig pænt barn, men der er nok nogen, der kender til problemet.

Programmer bliver sendt på DR1 fra den 7. januar.

Del din kommentar

Forsiden lige nu