Helvedes Hus: Nyt program om ubeboelige hjem

tirsdag d. 23. februar 2016 kl: 16. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 

TV3’s nye program sætter fokus på hjem, der er komplet ubeboelige

For de fleste er et hjem lig med trygge rammer, hvor man kan slappe af og føle sig sikker. Men for nogle danskere har boligsituationen udviklet sig til et regulært helvede. I Helvedes hus møder vi familier, der er fanget i hver deres boligmareridt.

De fleste er begyndt med en drøm om et hjem – med plads til en lille ny, en ny partner, sammenbragte børn, eller måske et ønske om et liv på landet. På vejen rammes de af alt fra skadedyr, skimmelsvamp, håndværkersjusk, bankkrak, sygdom, arbejd-og trafikulykker til skilsmisse. Pengene slipper op, eller selvbyggerprojektet vokser dem over hovedet. Vi møder de mennesker, som i årrevis har forsøgt at klare sig ud af problemerne på egen hånd, og deres sidste håb er nu at få hjælp til at løse deres enorme boligkrise.

Vidste du det? Det betyder P'et på din fjernsynsskærm

I programmet søger tre familier om hjælp hos tømrer og bygningskonstruktør Casper Kjerumgaard og vært Camilla Ottesen, der står klar til at tage fat på udfordringerne. Men Camilla og Casper kan kun hjælpe én af familierne! Og når valget er truffet, sætter de alt ind på at redde familien ud af deres helvede og forvandle deres bolig til, hvad familien hidtil kun har turdet drømme om.

De tre Helvedes Huse

I Helvedes hus er tre familier fanget i hver deres boligmareridt: I Strandby har Lars og Jannies hus forvandlet sig til en dødsfælde for deres handicappede søn. I Slangerup, har sygdom og et ufærdigt bryggers umuliggjort drømmen om et lykkeligt liv på landet og i Gislinge er Joan forladt med et ubeboeligt selvbyggerprojekt og bor i en campingvogn på fjerde år.

Dansk sportskanal lukker ned

Men Camilla og Casper kan kun hjælpe én af familierne! Og når valget er truffet, sætter de alt ind på at redde familien ud af deres helvede.

Se mere i klippet herover.

Del din kommentar

Forsiden lige nu