Her begynder dronningens ferie

søndag d. 1. juli 2018 kl: 14. 20 Af: Jørgen Rosengren

Dronningens ferie begynder i år 19. juli. I Haderslev.

Dronning Margrethes ferie begynder 19. juli. Og denne gang i Haderslev. Her har hun ikke været siden 2013.

"Eventyrdronningen" Margrethe på slap line i hylende morsom video

Torsdag 19. juli klokken 10.00 ankommer dronningen ombord på Kongeskibet Dannebrog til Haderslev Havn. Det sker i forbindelse med Dronningens sommerophold på Gråsten Slot.

Flere notariteter

Til at tage imod ved den røde løber på Honnørkajen vil blandt andre være statsforvaltningsdirektør, stiftamtmand Helle Haxgart, borgmester H.P. Geil, blomsterpige samt officielle repræsentanter fra kommune, kirken, forsvar, Beredskabsstyrelse og politi.

Haderslev Garnison stiller med en æreskommando, ligesom der vil være opstillet en faneborg ved modtagelsen.

Vojens Brass Band, under ledelse af dirigent Lone Hansen, sørger for den musikalske side af arrangementet.

Smukt kapitel i kongehusets historie afsluttet i dag

Afsted mod Gråsten

Efter den officielle del kører Dronningen til Gråsten Slot. Kongeskibet bliver om muligt liggende et par timer, hvorefter det sejler ud af Haderslev Fjord.

“Mange borgere forventes at lægge vejen forbi Honnørkajen for at få et glimt af Dronningen og Kongeskibet. Da der er et yders begrænset antal parkeringspladser i området, og da selve Honnørkajen er afspærret, opfordres man til at lade bilen stå og benytte lejligheden til at gå til Honnørkajen”, skriver Haderslev Kommune i pressemeddelelsen.

Del din kommentar

Forsiden lige nu