Her de nominerede til DMA 2016

tirsdag d. 4. oktober 2016 kl: 17. 09 Af: Ritzau Fokus

Det er stjerneskuddene fra Phlake, der i år kan prale af flest nomineringer til Danish Music Awards 2016.

Når Danish Music Awards til november slår dørene op til musikbranchens helt store fest, er det duoen Phlake, der sidder på flest nomineringer.

Hele syv bronzestatuetter er duoen fra Albertslund nemlig nomineret til, selv om gruppen kun har udgivet et enkelt album, nemlig “Slush Hours” fra juni i år.

Duoen er blandt andet nomineret i kategorierne årets danske sangskriver, årets danske hit og årets nye danske navn.

Phlake må dog sætte sin lid til, at DMA-Akademiet, der bestemmer vinderne i de fleste kategorier, også mener, at de fortjener en pris.

Det er nemlig DMA-Akademiet, som står med den endelige beslutning om, hvem der skal vinde priserne i størstedelen af aftenens kategorier.

Publikumsprisen

Dog har akademiet intet at sige, når vinderen af årets publikumspris skal uddeles. Det er nemlig kun de danske musikelskere, der får lov til at bestemme vinderen i den kategori.

Rappere lagde DMA ned: -Vi er Danmarks værste mareridt

Her er det det internationale stjerneskud Mø, internetfænomenet Gulddreng, sangerinden Stine Bramsen, sangeren Mads Langer og idolet Christopher, der skal kæmpe om publikums gunst.

Som noget helt nyt kan publikum også være med til at bestemme, hvem der skal vinde prisen for årets danske hit, da der kan stemmes gennem radiostationerne Nova og The Voice.

DMA 2016 afholdes i Forum i København lørdag den 12. november, hvor det er sangeren Burhan G og komikeren Rasmus Bjerg, der skal guide publikum og seere gennem showet.

Scarlet Pleasures dobbelte DMA-triumf: -Alting gik i sort

På TV2’s hjemmeside kan alle de nominerede ses, ligesom det allerede nu er muligt at stemme på sine favoritter.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu