Renate og Agathe: Her er de royales mellemnavne

torsdag d. 9. november 2017 kl: 9. 57 Af: Ritzau Fokus

Hertuginde Kate og kronprinsesse Mary, der begge har giftet sig royalt, bærer mellemnavnet Elizabeth. Se her, hvad de svenske kongelige hedder til mellemnavn.

Mens kongelige, der fødes til titlen, har tradition for at få mange og lange navne, bliver navnet derimod kortere, hvis man som borgerlig gifter sig royalt og får en kongelig titel.

To kongelige kvinder på hver sin side af Nordsøen bærer begge mellemnavnet Elizabeth.

Kronprinsesse Mary bærer officielt titlen Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Elizabeth.

Inden hun giftede sig med kronprins Frederik, bar hun det borgerlige navn Mary Elizabeth Donaldson.

Hertuginde bærer også navnet Elizabeth

Også hertuginde Kate af Storbritannien hedder Elizabeth til mellemnavn.

Kronprinsessen har rygende travlt i New York

Hun er døbt Catherine Elizabeth Middleton, men fik sin royale titel, da hun giftede sig med prins William i april 2011.

Kronprinsesse Marys royale svigerinde, prinsesse Marie, giftede sig i maj 2008 med prins Joachim.

Den franskfødte kvinde trådte ind i Møgeltønder Kirke som Marie Agathe Odile Cavallier og trådte ud som prinsesse Marie Agathe Odile af Danmark.

Dronning bærer stadig sit pigenavn

Sveriges dronning, Silvia, bærer også stadig en del af sit pigenavn.

Den tysk-brasilianskfødte dronning kom til verden som Silvia Renate Sommerlath og har beholdt sit mellemnavn, Renate, i sin officielle titel, der lyder Hendes Majestæt dronning Silvia Renate.

Hendes svigerdatter, prinsesse Sofia, blev royal, da hun giftede med prins Carl Philip.

Gør som Prinsesse Marie og spar penge

Hun har også beholdt sit mellemnavn, Kristina, men efternavnet Hellqvist er fjernet, som der er tradition for, når borgerlige gifter sig royalt.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu