Her er dette års Vild med Dans-værter

torsdag d. 20. marts 2014 kl: 9. 48 Af: Ritzau Fokus
 
Claus Elming og Sarah Grünewald skal endnu engang stå bag roret i Vild med Dans.

Claus Elming og Sarah Grünewald skal endnu engang stå bag roret i Vild med Dans. Foto: Polfoto

Sarah Grünewald og Claus Elming er tilbage på skærmen som værter i TV 2’s populære dansekonkurrence.

Når den 11. sæson af Vild med Dans til efteråret løber hen over de danske tv-skærme, så er det med to velkendte ansigter ved roret.

Her er seernes Vild med dans-favorit

Sarah Grünewald og Claus Elming er nemlig tilbage i værtsrollerne ved dette års udgave af TV 2’s seermagnet. Det fortæller de til Billedbladet.

De glæder sig begge til opgaven, fortæller de til ugebladet.

– Sidste år eksploderede det næsten i forhold til Allan Simonsens deltagelse, og jeg er spændt på, om der i år kommer en ny Allan, siger Sarah Grünewald til Billedbladet.

Hun er ifølge ugebladet allerede gået i gang med at se på kjoler til efterårets programmer.

– Jeg kan godt lidt ny inspiration, så for min skyld behøver kjolerne ikke komme fra de samme designere som sidste år. Vi har så mange nye og dygtige designere, som måske kan prøve af, siger hun.

Den mere erfarne af dette års to Vild med Dans-værter, Claus Elming, glæder sig til at have den smukke tv-vært og model ved sin side til endnu en omgang.

– Vi fandt ind i et virkelig godt samarbejde, og uden for skærmen er hun en superglad pige, som alle holder af. Hun skabte en virkelig god stemning, siger han til Billedbladet.

Vild med druk: Danserne drikker igennem

Det er endnu ikke afsløret, hvem dette års deltagere i Vild med Dans bliver.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu