Mr. Bean: Her er han i dag
Det ligger måske ikke lige til højrebenet. Men Rowan Atkinson, der er 'inde i' Mr. Bean, har rent faktisk en universitetsgrad, der er milevidt fra komikken
Den britiske sit-com om den mildest talt vanvittige Mr. Bean, der på sin egen og ofte finurlige måde finder løsninger omkring sine daglige gøremål og udfordringer, er en gigantisk succes verden over.
Den er solgt til lige knap 250 forskellige lande.
Komikken taler for sig selv
Måske fordi den udmærker sig ved ikke at byde på sproglige udfordringer, men i stedet på den mest fantastiske vis læner sig op ad stumfilmene og lader komikken tale for sig selv.
Mr. Bean spilles af den britiske skuespiller og komiker Rowan Atkinson, der selv har beskrevet karakteren som 'et barn i en voksen mands krop'.
Mastergrad fra University of Oxford
Og hvad mange måske ikke ved, så er det også Rowan Atkinson, der har opfundet Mr. Bean.
Det skete mens han var i fuld gang med at færdiggøre en mastergrad som elektronik-ingeniør på universitetet.
Rowan Atkinson har også selv været med til at skrive de enkelte afsnit af serien, 15 i alt, der blev produceret i perioden fra 1990 til 1995.
Serien har vundet et hav af internationale priser gennem tiden. Herunder en Rose d'Or.
To film og en animeret spin-off
Men hvad er der egentligt blevet af Rowan Atkinson, og hvad har han lavet efter serien sluttede.
Mr. Bean er aldrig helt blevet lagt på hylden.
Rent faktisk er der efter serien blev lavet to spillefilm om ham. 'Bean: The Ultimate Disaster i 1997 samt 'Mr. Bean's Holiday' fra 2007.
Igen med Rowan Atkonson i rollen som det 'skøre væsen'.
Det er desuden blevet til en animeret spinn-off, ligesom karakteren er blevet benyttet i adskillige reklamer.
Hovedrolle i Jamens Bond-parodi
Rowan Atkinson har også medvirket i flere andre film siden. Han spiller blandt andet hovedrollen i James Bond-parodien 'Johnny English' fra 2003 og i opfølgeren 'Johnny English Reborn' fra 2011.
Andre vil også huske ham for en rolle i storfilmen 'Fire bryllupper og en begravelse'
Han har desuden gjort sig i flere store tateropsætninger.
Hædret af kongehuset
Rowan Atkinso har gennem karrieren vundet flere store priser og er ydermere blevet hædret af det britiske kongehus med ordenen CME - 'Commander of the British Empire' - for sin indsats inden for komik og drama.
Han blev gift med Sunetra Sastry i 1990 og sammen har de børnene Lily og Benjamin.
De blev separateret i 2014 og skilt i november 2015.
Vild med hurtige biler
Han har siden dannet par med Louise Ford, som han fik datteren Isla May med i december 2017.
Og så er han i øvrigt til hurtige biler og har for eksempel deltaget i et racerløb i Frankrig i en Farrari F50 fra 1996.
Rowan Atkinson er i dag 67 år gammel og stadig aktiv i underholdningsbranchen.