Her holder de kendte ferie

mandag d. 13. juli 2015 kl: 19. 00 Af: Ritzau Fokus
 

Roen har sænket sig hos de fleste danske kendte, og nu går turen til syden, hvor der skal slikkes sol og slappes af fra kendislivet.

Vi er i midten af juli måned, og mens andre er nødt til at arbejde i det kolde Danmark, kan flere kendte tage på ferie til syden.

Og selvom Bali og Caribien lokker, så er det stadigvæk danskernes yndlingsdestinationer, som de kendte også vælger at tilbringe deres ferie på. Det gælder især Mallorca og Sydfrankrig.

Spændende nyt: Derfor går MGP-vinder rundt med stort smil for tiden

Blandt andre er den danske raggae-sanger Shaka Loveless taget et smut til Nice i Sydfrankrig, hvor han har fået selskab af den pladeaktuelle sanger Wafande. På sin profil på det sociale billeddelingsmedie Instagram deler Shaka Loveless et glædeligt billede med gode venner i højt humør.

– Fint besøg i Nice, skriver den 31-årige sanger på billedet, hvor der spises mad på ternede duge og nydes champagne på køl.

Også den danske “Familien fra Bryggen”-stjerne Linse Kessler er taget sydpå for at få luftet sommerkjolen. Hun er taget med familie og venner på Mallorca, hvor der nydes i lange baner.

– Sol og fred i hovedet på Mallorca, skriver Linse Kessler og deler et feriebillede på sin profil på Instagram sammen med vennen Thomas Højmose.

Linse er kommet helt ind i afslapningsstemningen og får også slikket sol, men savner sin datter Stephanie hjemme i Danmark.

– Mallorca er vidunderlig. Vi æder, soler og hygger os sammen, skriver Linse og bruger hashtagget ‘Geggo’, som er Stephanies kælenavn efterfulgt af ‘Vi savner dig’.

Danseren Silas Holst og manden Johannes Nymark er på vej til Spanien med deres lille datter Maggie.

– Ready for Spain, skriver Silas Holst på sin profil på Instagram og deler et billede af sin lille familie, der skal ned og nyde sol og sommer.

Trafikstyrelsens afrejsetal viser, at danskerne foretrækker Mallorca, som gør den spanske ferieø til den absolutte middelhavskonge med mere end 200.000 flyrejsende danskere om året.

Silas Holst glad igen: Erstatter "Jytte" med "Egon"

Se feriebilleder fra Shaka Lovesless, Linse Kessler og Silas Holst øverst i artiklen…

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu