Hertuginde: -Mine børn har doneret mig væk

mandag d. 14. marts 2016 kl: 18. 00 Af: Ritzau Fokus

Børn er en hjertesag for hertuginden af York, Sarah Ferguson, hvis egne børn har det fint med at dele hende.

Sarah Ferguson gør meget for børn.

Sarah Ferguson gør meget for børn. Foto: Colourbox/Colourpress.com

Hun har selv to børn der hjemme, men for Sarah Ferguson, hertuginde af York, banker hjertet for mere end hendes egen familie.

Det viste hun med al tydelighed, da hun i sidste uge blev hyldet for sit arbejde for velgørenhedsorganisationen “Children in Crisis” (Børn i krise, red.) ved den årlige Starlite-festival i Mexico, hvor skuespilleren Antonio Banderas var vært.

Hertuginde skræmt af royal ekssvigermor

– Mine børn har doneret mig til verdens børn, jeg servicerer dem. Og jeg vil gerne give de børn den drøm, som mine egne børn har haft mulighed for at drømme, sagde den rødhårede hertuginde ifølge magasinet Hello!

I en video, der kan ses på magasinets hjemmeside, fortæller hertuginden om, hvordan hun begyndte at lave velgørende arbejde allerede inden, det med hendes ord blev “sexet” at hjælpe i fattige afrikanske lande.

– Jeg begyndte inden, der var nogen, der ville tage af sted, siger hertuginden, der er mor til prinsesse Eugenie og prinsesse Beatrice, som hun har med sin eksmand, prins Andrew.

Alle fire laver en masse velgørende arbejde, og det vil de ifølge hertuginden blive ved med.

Flytning: Eks-royal skipper hjemlandet



/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu