Vild pris: Hjortshøj og Bilsbo sætter vandkantsvilla til salg

søndag d. 23. april 2017 kl: 13. 00 Af: Elo Christoffersen

Lars Hjortshøj og Tina Bilsbo har sat luksusvillaen til salg.

Lars Hjortshøj og Tina Bilsbo.

To af landets kære mediedarlings, der ofte underholder i din stue, når du tænder for fjernsynet.

Og nu har du mulighed for at skifte din dagligstue ud med deres.

Lars Hjortshøj: -Jeg skal have mit månedlige madnørd-fix

Ægteparret har nemlig sat millionvillaen i Farum i Nordsjælland til salg, skriver Boliga Kendte.

Så er din boligdrøm en arkitekttegnet villa direkte ud til Furesøen, kan du godt spidse ører – eller rettere blyanten til at skrive under på købsaftalen.

Masser af liebhaverdetaljer

Prisen lyder på 9.995.000 kroner, og for de penge får du ikke kun mulighed for at se på Furesøen, men også 216 kvadratmeter bolig at boltre dig på.

Der er også rigeligt med liebhaverdetaljer for den kræsne køber.

I følge salgsteksten vil madlavningen fremover foregå i “Rolls Roycemodellen i form af et raffineret Multiform køkken, som er særligt tilpasset det skønne spisekøkken og næsten er som en kommandobro på et skib”.

Det skriver mægleren.

Plads til børnene

Ud over det store køkken-alrum, er der ifølge Boliga Kendte en stor stue, et forældresoveværelse, tre børneværelser og flere terrasser.

Ejendommen er renoveret.

Kendispar solgte luksus-villaen for næsten 10 mio. kr.

Og af andre boligfeatures kan nævnes en atriumgårdhave, panoramavinduer og et stort alrum i kælderen, der kan bruges til “lege- spille- eller teenagerum”.

Lars Hjortshøj er standupkomiker, skuespiller, tv- og radiovært – og så er han gift med Tina Bilsbo, der er tv-vært og forfatter.

Del din kommentar

Forsiden lige nu