Hollywood-babe: Forholdet sat på prøve

tirsdag d. 29. april 2014 kl: 13. 00 Af: Ritzau Fokus
 
Keira Knightley travle skuespillerkarriere gør det svært for hende at have tid til også at pleje sit privatliv.

Keira Knightley travle skuespillerkarriere gør det svært for hende at have tid til også at pleje sit privatliv. Foto: Tony Shek / Flickr free

Skuespillerinden Keira Knightley glæder sig over, at hendes hårdt prøvede mand stadig er i live.

En times guitarundervisning havde nær gjort en ende på livet for Keira Knightleys mand musikeren James Righton. Skuespillerinden, der spiller en ung singer-song-kunstner i sin nyeste film “Begin Again”, forsøgte at få sin mand til at lære sig at spille guitar. Det skriver Female First.

Den største julefilm har faktisk en efterfølger

– Han forsøgte at lære mig at spille guitar, og jeg forsøgte ikke at slå ham ihjel – så det var sådan cirka det. Han holdt hurtigt op med at prøve at undervise mig, for jeg er ikke særlig god, siger hun til magasinet.

Keira Knightley virkede overrasket, da magasinet E! mindede hende om, at hun og ægtemanden kan fejre deres første bryllupsdag den 4. maj. Magasinet spurgte hende derefter, hvad hun synes om at være gift.

– Vi er stadigt sammen, så det er vel ok, svarede skuespillerinden.

Den britiske skønhed, der nok er mest kendt for sin rolle i de tre “Pirates of the Caribbean”-film, indrømmer, at hendes “ekstreme livsstil”, gør det er svært for hende at holde kontakten til venner og familie.

– Det er svært at have et privatliv, når du hele tiden laver film. Der er selvfølgelig Skype (online telefonforbindelse red.), men i virkeligheden fungerer det bare ikke rigtig. Arbejdsdagene er alt for lange, og du er hele tiden et nyt sted og i gang med helt nye ting, forklarer hun til Female First.

– Når jeg har fri handler det bare om at se så mange venner, jeg kan for at sikre mig, at jeg stadig er en del af deres liv, fortæller Keira Knightley.

Instruktører forsvarer skuespiller efter hug

“Begin Again” har forventet premiere i de danske biografer den 31. juli 2014.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu