Hollywood-par er blevet forældre

lørdag d. 29. april 2017 kl: 15. 27 Af: Ritzau Fokus
20170429121727425_org
Russell Wilson og Ciara har fået en datter. Foto: Reuters/Danny Moloshok

Sangerinden Ciara og NFL-stjernen Russell Wilson har fået datteren Sienna Princess Wilson sammen.

Et lille nyt stjerneskud er kommet til verden.

Sangerinden Ciara og NFL-stjernen Russell Wilson, som spiller amerikansk fodbold for Seattle Seahawks, har nemlig fået en datter.

Nyheden om familieforøgelsen annoncerer den nybagte mor på Instagram, hvor hun har delt et billede, hvor hun sidder og kigger ud over havet.

Lykkelig sangerinde jubler: -Jeg skal være mor

– Kære Sienna Princess Wilson. Uanset hvor stor bølgen er, vil vi altid være din ro i stormen. Vi elsker dig. Kærligst, mor og far skriver Ciara til billedet.

Første fælles barn

Lille Sienna er den 31-årige sangerinde og den 28-årige quarterbackstjernes første fælles barn.

Ciara har sønnen Future Zahir Wilburn på snart tre år fra forholdet med sin daværende forlovede, rapperen Future.

Ciara og Wilson fandt sammen i starten af 2015, forlovede sig året efter og blev gift ved et sommerbryllup i sommeren 2016.

Annoncerede graviditet på fødselsdag

På Ciaras 31-års fødselsdag i oktober 2016 annoncerede parret på Instagram, at det ventede sit første fælles barn ved at dele et billede af den spirende babybule.

– På denne specielle fødselsdag har jeg fået en overflod af kærlighed fra venner og familie.

– Jeg er begejstret over endelig at kunne dele en af de største gaver, gud kunne give mig, skrev sangerinden, som altså nu har fået sin gave i form af lille Sienna.

Sangerinde: -Jeg føler mig som en superkvinde

Se billedet her: https://www.instagram.com/p/BTdJH7dBpBM/?taken-by=ciara

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu