Hollywood-skønheden Jennifer Love Hewitt gravid og forlovet

torsdag d. 6. juni 2013 kl: 18. 54 Af: Ritzau Fokus
 

Criminal Minds-stjerne udvider familien

Det kører for Hollywood-skuespilleren Jennifer Love Hewitt, som nu er gravid og forlovet med sin tv-kollega.

Det er en god tid for den 34-årige skuespillerinde Jennifer Love Hewitt.

Nu fortæller hun, at hun både er blevet forlovet og er gravid med skuespilleren Brian Hallisay, som hun spiller sammen med i tv-serien “The Client List”.

– Det er en vidunderlig tid, og vi ser frem til at starte en familie sammen, siger Jennifer Love Hewitt til USA Today.

De gode nyheder falder over to dage. Tirsdag fortalte hun den amerikanske presse, at hun var tre måneder gravid, og torsdag kom nyheden om, at skuespiller-parret også var blevet forlovet.

Ifølge US Weekly har Brian Hallisay friet til den 34-årige Hewitt under deres ferie i Europa.

Parret har spillet over for hinanden i den amerikanske NBC-serie “Love Bites” fra 2011.

Men ifølge flere amerikanske medier opstod der for alvor amoriner mellem de to under optagelserne til tv-serien “The Client Show”, der havde premiere i foråret sidste år.

Jennifer Love Hewitt er mest kendt for sin rolle i gyserfilmen “I Know What You Did Last Summer” samt efterfølgeren til filmen.

Gyser-babe venter sit andet barn

Ved siden af skuespiller-karrieren har Hewitt desuden medvirket på en række album som sanger og har også indspillet en single til “I Know What You Did Last Summer”- soundtracket.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu