Hollywood-skuespillerinde venter barn med kollegaen

torsdag d. 1. december 2016 kl: 6. 12 Af: Ritzau Fokus

Amanda Seyfried får sit store ønske opfyldt, når hun bliver mor næste år. Hun er forlovet med Thomas Sadoski.

“Mamma Mia”-stjernen Amanda Seyfried bliver selv “mamma” i det nye år.

"Mamma Mia"-stjerne er blevet mor for første gang

Hollywood-skuespillerinden venter nemlig sit første fælles barn med kollegaen Thomas Sadoski, som hun blev forlovet med tidligere på året.

Det bekræfter Seyfriends repræsentant, Evelyn Karamanos, ganske kortfattet over for magasinet USA Today på vegne af den vordende mor.

Mødte hinanden under teaterforestilling

Den 30-årige “Les Misérables”-skuespillerinde og hendes 40-årige forlovede, der er kendt for hitserien “The Newsroom”, mødte hinanden under teaterforestillingen “The Way We Get By” i foråret 2015.

I starten af 2016 arbejdede turtelduerne atter sammen, da de begge blev castet til filmen “The Last Word”. Her udviklede forårsforelskelsen sig til et forhold, og siden har parret været uadskillelige.

Amanda Seyfried ytrede sidste år enormt stort ønske om at blive mor, og nu går skuespillerindens største drøm endelig i opfyldelse.

– Jeg føler, at mine æg er ved at uddø. Jeg vil sindssygt gerne have et barn. Jeg vil virkelig gerne være mor. Sådan har jeg haft det i to år, sagde hun til den britiske udgave af Marie Claire i 2015.

Mamma Mia-stjerne overrasker: Blev gift i al hemmelighed

Inden Seyfried går på barsel, kan hun ses i den nye sæson af den hypede 90’er-kultserie “Twin Peaks”, der får premiere næste år.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu