Hollywood-stjerner i sorg over afdød komiker

tirsdag d. 30. august 2016 kl: 9. 52 Af: Ritzau Fokus

Stjernerne i Hollywood mindes og sørger over den afdøde skuespiller Gene Wilder.

Han er kendt for sine roller i film som “Willy Wonka & The Chocolate Factory” og “Young Frankenstein”.

Mandag aften kom det frem, at Hollywood-skuespilleren Gene Wilder er fundet død i sit hjem i Stamford, Connecticut i en alder af 83 år.

Skuespiller Gene Wilder er død

Kendte mindes, hylder og takker Gene Wilder

Efter den triste nyhed er det væltet ind med beskeder på de sociale medier fra den nu afdøde skuespillers kendte kolleger. De både mindes, hylder og takker den folkekære skuespiller for det, han har bedrevet i sin lange karriere.

– Gene Wilder var en af de sjoveste og sødeste energier, der tog menneskelig form. Hvis der findes en himmel, har han en gylden billet, skriver skuespiller Jim Carrey på det sociale medie Twitter.

Den amerikanske “Pulp Fiction”-skuespiller Samuel L. Jackson mindes også Gene Wilder, der ud over skuespillet også kastede sig over arbejdet som filminstruktør og forfatter.

– Gene Wilder gav os altid mest. Hvil i fred, skriver han på Twitter.

Også komikeren og skuespilleren Ben Stiller hylder den afdøde stjerne på Twitter.

– Gene Wilder. Den bedste nogensinde til det, han gjorde, skriver han.

“Alice i Eventyrland”-skuespilleren hyldes også af filminstruktøren Mel Brooks, der var Gene Wilders samarbejdspartner gennem mange år. Sammen lavede de blandt andet filmen “Forår for Hitler”.

– Gene Wilder. Et af de største talenter i vores tid. Han velsignede hver en film, han var med i, og han velsignede mig med sit venskab, skriver Mel Brooks.

Fra musikkens verden får Hollywood-skuespilleren også et par sidste hyldestord med på vejen.

– Denne fyr fik mig til at grine meget. Latter er en gave. Tak Gene, skriver sangeren Lenny Kravitz på Twitter.

Se en række af opdateringerne her:








/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu