Hollywoodskår venter barn med ekskæresten

fredag d. 17. oktober 2014 kl: 8. 18 Af: Ritzau Fokus
 
Den britiske skuespiller Jude Law elsker børn og nu får han selv det femte af slagsen.

Den britiske skuespiller Jude Law elsker børn og nu får han selv det femte af slagsen. Foto: Claude Paris/AP

Skuespiller Jude Law venter sit femte barn, denne gang med ekskæresten Catherine Harding.

Bare fordi man ikke længere er kærester, kan man da godt få et barn sammen. Det mener skuespiller Jude Law og hans tidligere kæreste Catherine Harding i hvert fald.

Her er den nye Dumbledore

Til foråret bliver hun mor for første gang, mens det for Jude Law bliver femte gang, han byder et nyt afkom velkommen til verden. Det skriver magasinet People, som har talt med en repræsentant for stjernen, der bekræfter de lykkelige omstændigheder.

– Jeg kan bekræfte, at Jude Law og Catherine Harding venter et barn sammen til foråret. Selvom de ikke længere er i et forhold, er de begge dedikerede til at opfostre deres barn, siger skuespillerens repræsentant i en pressemeddelelse ifølge magasinet.

– De anser dette som en privatsag og vil ikke komme med udtalelser ud over denne konfirmation. Jeg beder om, at I respekterer privatlivet for alle involverede parter og deres familier, skriver repræsentanten.

Jude Law far igen

Den 41-årige skuespiller har i forvejen tre børn mellem 12 og 18 år med sin ekskone, skuespilleren og modedesigneren Sadie Frost. Derudover har Jude Law en datter på fem år med modellen Samantha Burke.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu