House of Cards-sild forlover sig med von Trier-stjerne

mandag d. 16. januar 2017 kl: 6. 12 Af: Ritzau Fokus
20170115121611425_org
Fra kolleger til kærester: Jamie Bell og Kate Mara skal giftes. Foto: Scanpix/Kena Betancur

Jamie Bell har været på knæ for Kate Mara, og nu skal skuespillerparret giftes.

Bryllupsklokkerne bimler for Jamie Bell og Kate Mara.

Den 30-årige skuespiller, der havde rollen som K i Lars von Triers stjernespækkede seksualitetsdrama “Nymphomanic”, har nemlig været på knæ for den 33-årige “House of Cards”-skuespillerinde, der slog igennem med rollen som journalisten Zoe Barnes i successerien.

Det bekræfter Maras repræsentant ganske kortfattet over for magasinet People og mediet E! News.

House of Cards-kendis gifter sig med von Trier-stjerne

Mødte hinanden under indspildninger

De kommende ægtefolk mødte hinanden under indspilningerne af superheltefilmen “Fantastic Four” i 2014, og siden har skuespillerparret været uadskillelige.

Selv om det vordende celebre brudepar er uhyre private om deres forhold, lader Mara dog billederne tale for sig selv.

Tidligere i januar flashede hun sin massive forlovelsesring på Twitter, da hun postede et foto, hvor hun overværede en amerikansk footballkamp med favoritholdet New York Giants.

Ægteskabet bliver Maras første og Bells andet.

Fra 2012 og 2014 var den britiske Bafta-vinder nemlig gift med en anden seriestjerne, da han delte matrikel og morgenavis med “Westworld”-skuespillerinden Evan Rachel Wood, som han har en treårig dreng med.

Skræmt skuespillerinde frygtede sin søster

Se Kate Maras Twitter-billede her:


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu