Han opfandt genial maskine, der ikke laver andet end huller

tirsdag d. 14. november 2017 kl: 8. 45 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk

Det er tyske Friedrich Soennecken, der står bag en af de opfindelser, som ethvert veludstyret skrivebord rummer plads til. Hullemaskinen er en genial opfindelse, der tirsdag har eksisteret i præcis 131 år.

Vi bruger den allesammen – den uundværlige hullemaskine.

Når A4-papirerne skal arkiveres i et ringbind, så er vejen dertil ubetinget nødt til at gå forbi netop hullemaskinen.

Hullemaskinen er en genial opfindelse, som en endnu mere genial tysker står bag.

Tirsdag den 14. november er det præcis 131 år siden, at Friedrich Soennecken tog patent på en “Papierlocher für Sammelmappen”, som apparatet hedder på tysk.

En fin form for mekanik

Friedrich Soennecken blev født i 1848 i Sauerland-regionen – og han blev hurtigt sporet ind på kontorforsyningsbranchen.

Han var søn af en grovsmed, men valgte altså selv den lidt mere finere form for mekanik.

Friedrich Soennecken åbnede i 1875 virksomheden “F. Soennecken Verlag” i byen Remscheid – og det var har, at han begyndte at “finde på”.

Første idé som lærling

For det er ikke “bare” hullemaskinen, som Friedrich Soennecken har æren og ansvaret for.

Den ihærdige og kreative tysker opfandt allerede som lærling en særlig blækbeholder med stativ.

Senere lancerede Friedrich Soennecken forskellige skriveredskaber – men gennembruddet kom altså for alvor i 1880’erne.

Fortsat brug for maskinen

Det var her han opfandt både ringbindet og hullemaskinen – hvor man kan sige, at den ene del ikke kunne fungere uden den anden.

Og til trods for den ellers altoverskyggende digitalisering, der er rullet ind over den moderne verden de senere årtier, så er der fortsat brug for en hullemaskine.

Hullemaskinen kan have individuel størrelse – og der findes i dag forskellige standardmål for hullernes placering og størrelse.

Mange forskellige udgaver

På nogle hullemaskiner kan hullernes antal og placering indstilles, så maskinen kan lave huller efter forskellige standarder.

I Danmark er det mest almindelige papirformat A4-størrelsen – som enten har to eller fire huller i siden.

Det betyder også, at de mest almindelige hullemaskiner laver enten to eller fire huller på samme tid.

For at fejre fødselsdagen har Google valgt at sætte fokus på den store 131 års dag.

Blandt de største opfindelser

Friedrich Soennecksen betragtes som en stor opfinder – ikke mindst i sit hjemland i Tyskland.

Især hullemaskinen og den særlige kalligrafi-løsning, som han også står bag, er blandt de største opfindelser inden for sit felt.

Opfinderen selv døde i 1919 i Bonn – men forinden fik han blandt andet et skudsmål fra filosoffen F. Nietzsche.

Han oplevede noget nær et gennembrud i sin karriere, da han begyndte at bruge remedierne fra Friedrich Soennecksen.

Del din kommentar

Forsiden lige nu