Det skal X Factor-deltagerne synge i aften

fredag d. 23. marts 2018 kl: 13. 45 Af: Elo Christoffersen og Ritzau Fokus

X Factor-deltagerne skal fredag synge sange, der har noget på hjerte.

Konkurrencen spidser til i “X Factor“.

I fredagens femte liveshow skal de tilbageværende deltagere synge sange fra kategorien “Noget på hjerte”.

Robbie Williams gør store øjne af ung græsk kvinde: Så reagerer hans kone

Dommer Thomas Blachmans eneste tilbageværende gruppe, Place on Earth, skal derfor fredag optræde med nummeret “Pilgrim” af Fink.

Jamie Talbot, der har Remee som musikalsk mentor, kaster sig over “Everybody Knows” af Leonard Cohen, mens Rasmus også fra den voksne kategori skal give sin version af “Glory”, som Common & John Legend står bag.

X Factors nye favorit synger dansk

Sanne Salomonsen har to unge deltagere tilbage i konkurrencen.

Her skal bookmakernes nye favorit, Sigmund, synge “Danmark” af Gnags, mens unge Vita skal optræde med “Say Something” af gruppen A Great Big World.

“X Factor” sendes fredag aften klokken 20.00 på DR1. Finalen finder sted fredag den 6. april i DR Byen i København.

Denne sæsons “X Factor” er den sidste af sin slags på DR.

Før X Factor: Blachman glæder sig til særlig - og ny - del af det populære talentshow

Fra og med næste år vil “X Factor” blive sendt på TV2.

Du kan se X Factor i aften klokken 20 på DR1.

Del din kommentar

Forsiden lige nu