X Factor: Denne deltager er i farezonen i aften

fredag d. 23. marts 2018 kl: 18. 02 Af: Elo Christoffersen

Før var hun favorit til at vinde X Factor. I aften risikerer hun at ryge ud.

X Factor har fået en ny favorit.

Før liveshowene gik i gang i dette års X Factor var Vita favorit til at vinde X Factor.

Men siden er hun blevet overhalet.

Og nu står hun til at ryge ud af årets X Factor i aften, hvor der skal synge under temaet ’Noget på hjertet’, skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Robbie Williams gør store øjne af ung græsk kvinde: Så reagerer hans kone

Der skal virkelig noget til

Noget på hjertet er også det, der skal til, hvis Vita skal redde sig en ekstra uge i X Factor, spår Danske Spils oddssættere.

– Vita er vores favorit til at ryge ud til odds 1,40, for indtil nu har vi set en ret tydelig tendens: Er man i farezonen den ene uge, ryger man ud ugen efter. Skal hun reddes, så skal hun bevise overfor seerne, at hun har noget på hjertet, og det er altså dem, der skal redde hende, lyder dommen fra Peter Emmike Rasmussen, der er oddsansvarlig i Danske Spil.

Dødt løb mellem tre favoritter

I den anden ende er der nærmest dødt løb mellem de tre favoritter Jamie Talbot, Sigmund og Place on Earth, der ligger til henholdsvis odds 2,75, og odds 3,00, med Jamie Talbot som lille favorit.

Og det er der også en god grund til, han er, på trods af Sigmund og Place on Earth nu for alvor har meldt sig ind i kampen.

– Jamie Talbots præstationer går bare rent ind. Han rammer den lige, som han skal, imens Sigmund og Place on Earth også for alvor har meldt sig ind i kampen om at vinde X Factor. Vi ser et tårnhøjt niveau i år, og det er så lidt, der adskiller de tre i front, siger Peter Emmike Rasmussen, og tilføjer:

Før X Factor: Blachman glæder sig til særlig - og ny - del af det populære talentshow

– Vi vurderer de tre ligger på næsten samme niveau, men at Jamie Talbot adskiller sig fra de andre på hans vokal og coolness, mens Sigmunds fremtoning rent showmæssigt til gengæld er langt bedre end de andres.

Du kan se X Factor i aften klokken 20 på DR1.

Del din kommentar

Forsiden lige nu