Lige straks: Ikonisk TV-serie rundet skarpt hjørne

tirsdag d. 5. juni 2018 kl: 18. 04 Af: Elo Christoffersen

Serien runder en milepæl.

Den efterhånden legendariske amerikanske serie “Sex and the city” runder 6. juni en milepæl.

Denne dag kan serien nemlig fejre sit 20 års jubilæum. Den 6. juni 1998 blev første afsnit af “Sex and the city” sendt på amerikansk tv.

Serien nåede senere også til Danmark, hvor “Sex and the city” blev sendt på TV3.

Serie baseret på bog

Serien er baseret på Candace Bushnells bog af samme navn og følger fire kvinders liv i New York City. Til trods for deres forskelligheder er Carrie (Sarah Jessica Parker), Samantha (Kim Cattrall), Charlotte (Kristin Davis) og Miranda (Cynthia Nixon) uadskillige og støtter hinanden i alle (sex)livets op- og nedture.

I løbet af Sex and the Citys seks sæsoner har adskillige kendte gæstestjerner lagt vejen forbi serien – blandt andre Matthew McConaughey, Bradley Cooper, David Duchovny, Justin Theroux, Elizabeth Banks, Lucy Liu, Jon Bon Jovi og Alanis Morissette.

Derfor havde stjerneskuespiller en rigtig træls torsdag

Serien er skabt af Darren Star og Michael Patrick King.

Sex and the city høstede flere priser

Sex and the city blev sendt fra 1998-2004 og vandt otte Golden Globes og syv Emmy-statuetter, herunder Golden Globe-prisen for bedste komedieserie flere år i træk.

Sex and the city blev også filmatiseret. Sex and the city – The Movie. havde premiere den 12. maj 2008 og blev efterfulgt af Sex and the city 2 i 2010.

Der har verseret rygter om, at en Sex and the city 3-film er på vej. Men det kommer nok ikke til at ske, da Samantha (Kim Cattrall) har takket nej til at medvirke i en eventuel tredje film.

Sex and the City-stjerne går efter guvernørpost i New York

Du kan se Top 10 over de bedste øjeblikke fra serien i videoen her

Kilde: HBO.

Del din kommentar

Forsiden lige nu