Hyldet og elsket dramatiker er død

mandag d. 27. august 2018 kl: 13. 21 Af: Peter Koch
FILE PHOTO: Playwright Neil Simon arrives for program honoring him as 2006 Mark Twain Prize recipient at Kennedy Center in Washington
Neil Simon døde 26. august. Foto: Scanpix/Jonathan Ernst

Han blev 91 år gammel.

Den amerikanske dramatiker Neil Simon er død, 91 år gammel. Det skriver flere medier, blandt andet
TMZ. og BBC..

Neil Simon vandt flere priser for sit arbejde, og flere store Hollywood-stjerner spillede med i hans stykker, eksempelvis Walter Matthau og Jack Lemmon, der optrådte i The Odd Couple, et stykke skrevet i 1968.

– Nogen mener, at han var den mest succesrige dramatiker siden Shakespeare, har skuespilleren Robert Redford på et tidspunkt sagt om Neil Simon, skriver BBC.

Død efter sygdom

TMZ skriver, at Neil Simon døde som følge af lungebetændelse. Han havde også problemer med den nyre, han fik indopereret i 2004.

Han blev født 4. juli 1927, og ifølge TMZ voksede han op under Depressionen. Ifølge BBC fik han en jødisk opdragelse, og barndommen og livet i New York, hvor han voksede op, fulgte ham gennem karrieren.

Gennem karrieren kom Neil Simon vidt omkring. Han har skrevet til både radio-, tv- og filmproduktioner, men han var nok bedst kendt for de mange, mange teaterstykker, han skrev, og som han modtog flere store priser for.

Ifølge TMZ efterlader Neil Simon sig tre børn, og ifølge BBC døde han i familiens skød natten til søndag, lokal tid.

Del din kommentar

Forsiden lige nu