Ikonisk sange: Sebastian gæster Gamle Scene

lørdag d. 5. december 2015 kl: 13. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 
Sebastian gæster Gamle Scene til foråret. Pressefoto

Sebastian gæster Gamle Scene til foråret. Pressefoto

Sebastian har gennem flere årtier fortryllet både unge og gamle med sine ikoniske sange. Næste år kan man opleve trubaduren i en helt særlig ramme, når han giver koncert på Gamle Scene på Det Kongelige Teater

Den danske sanger og sangskriver Sebastian er et ikon på den danske musikscene og har været med til at definere dansk musik i 40 år. Det er nok de færreste, som ikke har hørt om sange som Når lyset bryder frem, Ronja Røverdatter eller Romeo, og med de sange og mange andre har Sebastian formået at skabe soundtracket til mange danskeres liv.

Elsket musiker er nået forbi pensionsalderen

Et af sangerens nyeste album, Så blidt til stede: solo live fra 2015, en sammensætning af optagelser fra Sebastians turné i 2014, indeholder ikoniske sange fremført med et helt særligt nærvær, og pladen blev vel modtaget med bemærkningen om, at Sebastian var vendt stærkt tilbage som livemusiker.

Sebastian på vej med nyt album

Fem- og seks-stjernede anmeldelser

Sebastian har høstet fem- og seksstjernede anmeldelser for sine koncerter de sidste par år, og er kaldt ”dette kongeriges ypperste sangskriver”. At opleve ham alene på scenen – blot akkompagneret af sin akustiske guitar, herlige anekdoter og store skatkammer af sange – er en helt speciel oplevelse i dansk musik.

Den musikalske variation, der præger Sebastian som sangskriver, kommer i den grad til udtryk ved solokoncerterne. Der er de finurlige, de stille og tænksomme, de rockende og ikke mindst de evigtgrønne sange, som alle kan synge med på. Nostalgi og poesi på én og samme tid. Der er lagt op til en fantastisk koncert, når han gæster Gamle Scene den 4. maj 2016.

Del din kommentar

Forsiden lige nu