Ikonisk skuespiller nåede blot at lave tre spillefilm inden sin død

torsdag d. 8. februar 2018 kl: 12. 53 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk

Skuespiler-legenden James Dean endte sit liv bag rattet i sin racerbil - en Porsche 550 Spyder - på vej til et racerløb. Han døde som 24-årig og ville i dag være fyldt 87 år.

Det er 63 år siden, at en ung og meget lovende skuespiller kørte galt i et kryds i Californien.

Klublegende er pludseligt død: Fodboldverdenen er i sorg

Den dengang 24-årige James Dean var – ud over at være feteret skuespiller – en erfaren racerkører, og var på vej til et løb.

James Dean endte sit liv bag rattet – men ville have rundet de 87 år torsdag den 8. februar, såfremt det ikke var gået så grueligt galt.

Faktisk var det slet ikke meningen, at han skulle have kørt i sin Porsche 550 Spyder på vej til løbet, for der var reserveret en trailer til den opgave.

Kom over i den forkerte bane

Men mekanikeren mente, at det ville være en god idé at køre bilen til, og derfor satte unge Dean sig bag rattet.

I et kryds kørte han galt med en modkørende Ford, som var kommet over i den forkerte kørebane.

Deans bil røg rundt flere gange, og mens medpassageren røg ud af bilen og overlevede, så brækkede James Dean derimod nakken og døde kort efter.

En sagnomspunden figur

Det omtalte kryds mellem Los Angeles og Salinas er i dag omdøbt til “James Dean Memorial Junction”.

James Dean fik en komet- og kulagtig karriere, som naturligvis ikke er blevet mindre sagnomspunden, fordi han døde i så ung en alder.

Han havde første gang optrådt på tv i en reklame for Pepsi Cola i 1950. På det tidspunkt var han 17 år.

Nomineret posthumt til Oscar

Kort efter indledte han en filmkarriere, hvor særligt filmene “Vildt Blod” (“Rebel without a Cause”) og “Øst for Paradis” (“East of Eden”) gjorde James Dean til et ungdomsikon.

Han blev den første skuespiller, der efter sin død blev nomineret til en Oscar.

Dansk ungdomsstjerne er død: -Var fræk som en slagterhund

Det var for bedste mandlige hovedrolle for sin præstation i “Øst for Paradis”.

Året efter – i 1957 – blev han atter nomineret til en Oscar for sin rolle i “Giganten”.

Del din kommentar

Forsiden lige nu