Ikonisk tv-show fejrer kæmpe fødselsdag

mandag d. 16. februar 2015 kl: 17. 13 Af: Ritzau Fokus
 

Det legendariske tv-program “Saturday Night Live” fejrede søndag aften sin 40-års fødselsdag med et stjernespækket show.

I et spektakulært show, der varede tre en halv time, kunne de amerikanske tv-seere søndag aften nyde en parade af verdens største stjerner, da “Saturday Night Live” fejrede sin 40-års fødselsdag.

Tv-værten Jimmy Fallon åbnede forestillingen sammen med Justin Timberlake, da de to i en duet kortlagde det legendariske tv-shows lange og imponerende historie.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder Billboard Magazine og People.com.

Herefter besøgte en lang række stjerner programmet, som blandt andet har fungeret som direkte inspiration til det danske tv-program “Live fra Bremen”.

Kendt tv-vært i sorg: Moderen er død

To af kendisserne ved tv-jubilæet var den Oscar-nominerede Bradley Cooper og Hollywood-veteranen Betty White, der udgjorde et umage par, da de delte et lidenskabeligt kys på scenen.

Foruden de to turtelduer bød showet også på optrædener fra blandt andre Justin Bieber, Kanye West, Miley Cyrus, Taylor Swift, Edward Norton og mange flere.

Showet bliver vist direkte hver lørdag aften på den amerikanske tv-kanal NBC, og programmet består typisk af en lang række satiriske sketches, som oftest bliver udført af verdenskendte skuespillere eller musikere.

Kendt komiker bliver ny Golden Globe-vært

Se Timberlake og Fallon skyde det storslåede jubilæumsshow i gang i videoen øverst i artiklen…

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu