Ikoniske fotos af prinsesse Diana pryder ny udstilling

fredag d. 17. marts 2017 kl: 7. 12 Af: Ritzau Fokus
PRINSESSE DIANA
En række fotografier af prinsesse Diana bliver til maj udstillet i hendes barndomshjem. Foto: Scanpix (Arkivfoto)

En række fotografier af prinsesse Diana bliver til maj udstillet i hendes barndomshjem.

I år er det 20 år siden, at den britiske skønhed prinsesse Diana på tragisk vis omkom i en færdselsulykke i Paris.

Og den begivenhed bliver markeret flere steder i den afdøde prinsesses hjemland – blandt andet af hendes bror Charles Spencer. Det skriver People.

15 ikoniske billeder

Charles Spencer har netop offentliggjort, at en række ikoniske fotografier af søsteren med kælenavnet Lady Di bliver udstillet i hendes barndomshjem, Althorp House, denne sommer.

Det drejer sig om i alt 15 ikoniske fotografier, som blev taget af fotograf Mario Testino, som var en af prinsesse Dianas yndlingsfotografer.

Prinsesse Dianas elsker død af kræft

– Jeg har altid følt, at Mario Testino fangede essensen af Diana på en helt fantastisk måde, lyder det fra Charles Spencer i en officiel udmelding.

– Disse skønne billeder gjorde stort indtryk på mig, da jeg så dem første gang, og igen at vise dem frem 20 år senere virker som en passende hyldest til min smukke, fantastiske søster, tilføjer han.

De sidste officielle billeder af Diana

De 15 billeder af prinsesse Diana blev oprindelig skudt til magasinet Vanity Fair, og de viser sig at være de sidste officielle portrætter, der blev taget af den populære prinsesse inden hendes død.

Mario Testino selv mener, at billederne er blevet et symbol på prinsessens venlighed og skønhed.

– Jeg er meget glad for at se dem i jarl Spencers hjem, hvilket bringer hende tilbage til familiens hjem, siger han.

Afsløringen om prinsesse ændrer alt

Billederne bliver udstillet fra 1. maj frem til 8. oktober.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu